Tang kan give jorden nogle af de stoffer tilbage som mennesket har udvasket den for, bl.a. jod og selen samt andre næringsstoffer. Planter der er gødet med tang er mere modstandsdygtige overfor sygdomme og angreb, og de bliver mere hårdfør. Tangen kan blandes med heste møg og andet organisk materiale, og komposteres til senere brug. Det giver et super nærende resultat. Tang indeholder meget salt, og dette kan slå følsomme planter ihjel. Men planter som asparges, kål, selleri og lign, er planter der oprindeligt vokser på stranden, og derfor kan de sagtens tåle saltet. Hvis man vil anvende tangen i sin kompost, i drivhuset eller rundt om frugttræer, skal man afsalte det først. Det kan man gøre ved at brede det ud på græsplænen ligesom jeg, og lade regnen skylle det værste salt væk. Et kraftigt regnskyl kan gøre underværker. Til de planter der tåler saltet (og ofte gror bedre af den grund), kan du ligge en dyne af tang på 10-15 cm ovenpå jorden. Så vil det afgive næringsstoffer hver gang det regner, og når mikrolivet nedbryder det. Du kan supplere med frisk tang hvert år, og anvende kompost, på den måde skal du ikke bruge penge på gødning. Den tykke tang dyne hindrer også det meste ukrudt i at dukke op, og det fungerer perfekt som jordforbedring. Du kan også lave din egen flydende tang gødning og vande med det. Hertil kan brændenælder og heste møg også bruges. Bland en stor balje med planter, møg og va
nd, og lad det trække i 2-3 uger. Rør gerne i det hver dag. Det lugter ikke særlig godt når det er færdigt, men det virker. Fortynd det 1:10 når du vander med det – planter kan godt få for meget gødning. I løbet af vinteren er der skyllet en hel del tang op på kysten, som stadig sidder fast på sten og er forholdsvis friske, dem kan du høste. I morges fik jeg min tilladelse af syddjurs kommune til at høste tang fra deres del af Følle strand, så jeg fyldte 4 spande.
Få fingrene i min tang e-bog her under menuen ”Bøger”.
Tanglopper som lever på opskyllet Tang er godt at give høns, giver en blommen en rødere farve
Fantastisk 🙂