
Vejbred indeholder:
- Allantoin (vævsreparerende)
- Slimstoffer (beskyttende)
- Tanniner (sammentrækkende)
- Mildt antibakterielle stoffer
Det gør den velegnet til insektstik, små rifter, let kløe og mild hudirritation.
Vand og olie afskyr hinanden, og er derfor ikke let at blande. Jeg anbefaler derfor altid at anvende tørrede planter i sit olieudtræk, eller som minimum let tørrede planter. Friske planter indeholder op til 80% vand, og vand i dit olieudtræk vil sænke holdbarheden, og ikke give et lige så stærkt udtræk.
Du skal bruge
- 1 dl findelte vejbredblade
- 1 dl koldpresset olivenolie
- 15 g bivoks
Fremgangsmåde
Trin 1 – Lav vejbredolie
- Skyl og tør bladene grundigt (ingen vand må være tilbage på overfladen).
- Hak dem fint.
- Kom i glas og dæk med olie.
- Lad trække 2–3 uger ved stuetemperatur– eller varm forsigtigt i vandbad 2 timer ved lav varme.
- Si bladene fra.
Trin 2 – Lav salven
- Varm olien op i vandbad.
- Tilsæt bivoks og lad smelte.
- Hæld på små rene glas.
- Lad størkne.
Holdbarhed: ca. 6 måneder.
Brug
Smør et tyndt lag 2–3 gange dagligt på:
- Insektstik
- Let hudirritation
- Små overfladiske sår
Sikkerhed
- Kun til udvortes brug
- Ikke til dybe eller inficerede sår
- Stop ved rødme eller allergisk reaktion
Meget sikker plante – bruges også til børn.