Om mucuna

Efter 7 års hårdt arbejde, kanaliserede drømme, og med troen på at mere måtte være muligt, har jeg bygget mit kursussted op fra bunden. I dag åbner jeg dørene med glæde og taknemmelighed, og er klar på at dele det med dig, og holde rummet for et større perspektiv. Velkommen til 🤎

Grejbank og udlejning – i menuen kan du finde grejbanken, hvor du kan se stedets udstyr og finde info og priser på udlejning. 

Livmoderen

Livmoderen er vores kunstneriske ceremonisal på ca. 25 kvm, og har en helt særlig energi. Den er perfekt til indre medicin, bevægelse, kropsligt arbejde og ceremonier. Den ligger i forlængelse af Urtehuset og rummer 10-20 mennesker alt efter om man er siddende eller liggende. Vi drømmer om at udvide salen så den kan rumme større forsamlinger.

Urtehuset

Urtehuset er stedets lille butik, hvor du kan finde bæredygtige varer, lomme krystaller, Camillas hjemmelavede produkter m.m. Det er også herinde man finder pejsestuen, som ligger i forlængelse af livmoderen. Butikkens åbningstider er 10-18, og det er høflig selvbetjening. Her er altid gratis kaffe og te på kanden.

Halmvognen og fællespladsen

I halmvognen kan man lave mad, og der er både pizzaovn (på gas), samt håndvask med rindende koldt vand. Halmvognen fungerer også som scene, og taget i brug til udendørs workshops. På fællespladsen finder du bål pladsen med udstyr til madlavning på forskellige måder. Vi har desuden et langbord med plads til ca. 26 mennesker.

Urtebussen "the herb lab"

Urtebussen er vores ongoing rullende bus projekt. Den kommer til at rumme workshops og fungere som stedets urte-værksted.

Toiletvognen

Toiletvognen er bygget af 80% genbrugsmaterialer og har det hele. Bad, vaskemaskine og tørretumbler som kan benyttes efter aftale. Den deles med dem som tager ophold på stedet.

Udendørs arelaer og børneunivers

Stedets mange hyggelige hjørner og stier bliver mere og mere eventyrlige som årene går. Der er noget for ethvert barn og voksen at opleve.

Camillas hus

Camillas hus kan ikke lejes, men ligger centralt og kan rumme en del af oplevelsen. Vi assistere gerne med madlavning, opbevaring, planlægning eller hvad der kunne være brug for til dit event. I fremtiden bliver huset til en del af projektet, når Camilla og co. fraflytter. Da bliver det fælleshus/madhus.

Overnatning

Hos Mucuna har vi i alt 24 sovepladser. Du/I er hjertelig velkomne, til at komme på ophold, getaway, skrive-ferie eller booke hele stedet til dit event. Du kan komme på to forskellige ophold hos os. 

– Betal den almindelige leje.

– Betal kun for dit forbrug (80 kr dagligt) i bytte for tilsvarende  praktisk hjælp.

Vi søger ofte en hjælpende hånd til alr fra havearbejde, malearbejde, en tur på lossepladsen og lignende. Kontakt Camilla for at høre nærmere om hvad der rører sig på stedet lige nu.

Minecrafthytten

Minecrafthytten er vores temahytte. Den rummer to køjesenge (194cm lange) og har et lille siddeområde.

Anemone

Anemone er en af vores vogne, som ligger i forlængelse af fællespladsen. Den har én fast dobbeltseng, toilet, køkken, samt en spiseplads, som kan laves om til endnu en soveplads. I bagenden har vi indrettet et hyggeligt lille siddehjørne.

PT UDLEJET - Skovly

Skovly ligger lige overfor bussen, som er stedets urte-værksted. Den ligger også tæt på toiletvognen og rummer 1 fast soveplads, samt to spisepladser, som begge kan laves om til senge. I alt 4 senge, te-køkken, køleskab, elvarme og med egen lille terrasse.

Hindbærbedet

Hindbærbedet er en vogn som ligger et utrolig hyggeligt sted – lige midt i et hindbærbed. Den er pt under renovering.

Månehulen

Månehulen er Amanda’s renoveringsprojekt. Det er en gammel mandskabsvogn, som skal ende med at være meditations lounge, sovesal, opholdsrum m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top