Almindelig Engelsød
Latinsk navn: Polypodium vulgare
Familie: Engelsødfamilien (Polypodiaceae)
Andre navne: Engelsød, lakridsbregne, sweet fern root, licorice fern
Kort beskrivelse
Almindelig engelsød er en lav, vintergrøn bregne, der typisk bliver 10–40 cm høj. Den vokser fra et krybende jordstængel-system (rhizom), som ofte ligger lige under jordoverfladen eller oven på mosdækkede sten og træstubbe.
Bladene er dybt fligede, læderagtige og sidder enkeltvis på korte stilke. På undersiden af bladene sidder runde, brunlige sporehobe (sori) i to rækker langs hvert bladafsnit.
Det mest karakteristiske ved planten er dens søde, lakridsagtige rod, som historisk har været anvendt både i naturmedicin og som smagsgiver.
Planten findes i store dele af Europa, Asien og Nordamerika og er meget almindelig i Danmark.
Spiselige plantedele
- Rodstok (rhizom)
Rodstokken har en meget karakteristisk sød smag, der minder om lakrids, anis og mild ingefær. Bladene anvendes normalt ikke i køkkenet.
Smag
Rodens smag beskrives ofte som:
- lakrids
- anis
- mild ingefær
- sød urt
Smagen skyldes især stoffet osladin, som er op til 500 gange sødere end sukker.
Anvendelse i køkkenet
Engelsød er en interessant smagsplante i det nordiske køkken.
Typiske anvendelser
- urtete
- smagsgiver i desserter
- snaps og likør
- infusioner i sirup
- aromatiseret sodavand
- krydderi i bagværk
- smag til sauce eller fond
Rodstokken kan:
- tørres og pulveriseres
- koges i sirup
- bruges som aromatisk ekstrakt
I moderne gastronomi bruges den nogle gange til vilde dessertsmage.
Medicinske egenskaber
Engelsød har været anvendt i europæisk urtemedicin siden middelalderen.
Traditionelle virkninger
- slimløsende
- mildt afførende
- leverstimulerende
- betændelseshæmmende
- hostestillende
Den har især været brugt mod:
- hoste
- bronkitis
- forkølelse
- fordøjelsesbesvær
- leverproblemer
- forstoppelse
Rodstokken blev tidligere brugt i hostesirupper.
Aktive stoffer
Rodstokken indeholder flere interessante plantestoffer:
- Osladin – ekstremt sødt saponin
- flavonoider
- bitterstoffer
- saponiner
- tanniner
Disse stoffer bidrager til plantens:
- slimløsende effekt
- let afførende virkning
- antiinflammatoriske egenskaber
Historisk brug
Engelsød har været kendt i europæisk folkemedicin siden antikken. Navnet Polypodium betyder “mange fødder”, hvilket henviser til rodens krybende form.
I middelalderen blev planten brugt til:
- hoste
- lungebetændelse
- leverproblemer
- fordøjelseslidelser
Den blev også tygget som naturligt slik på grund af den søde smag. I nogle egne blev roden kaldt “fattigmandslakrids”.
Høst
Rod
Bedste tidspunkt:
- sen efterår
- vinter
- tidligt forår
Rodstokken er sødere i vinterhalvåret.bDen kan dog høstes hele året.
Voksested
Engelsød vokser ofte i:
- løvskove
- skovbryn
- skrænter
- grøftekanter
- stendiger
- mosdækkede klipper
- gamle træstubbe
Den kan også vokse epifytisk, dvs. på træer uden at være parasit.
Planten trives bedst i:
- halvskyggehumusrig jordlet sur jordfugtige miljøer
Kendetegn
- vintergrøn bregne
- 10–40 cm høj
- dybt fligede blade
- læderagtige blade
- runde sporehobe på bladundersiden
- krybende rodstok
Rodstokken er brun og forgrenet.
Forvekslingsmuligheder
Storbladet engelsød (Polypodium interjectum)
Meget lignende art.
Forskelle:
- bredere blademere ovale sporehobe
Begge arter er spiselige og anvendes på samme måde.
Kam-bregner
Kan ligne ved første øjekast, men mangler den karakteristiske søde rod.SikkerhedEngelsød anses generelt for sikker i moderate mængder.Store mængder kan dog give:
- maveirritation
- kvalme
- mild afførende effekt
Undgå meget store doser.
Gravide bør anvende den med forsigtighed, da der findes begrænset forskning.