Latinsk navn: Arctium tomentosum
Familie: Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Andre navne: Burre, filtet burre, stor burre (forveksles ofte med andre arter)
Kort beskrivelse
Filtet burre er en kraftig flerårig plante, der kan blive op til 1–1,5 meter høj. Den tilhører kurvblomstfamilien og er nært beslægtet med andre burrearter, som ligner den meget. Planten er let genkendelig på sine meget store, hjerteformede blade og de lilla blomster, der senere udvikler sig til de velkendte burrefrugter med kroge.
Disse frugter hænger fast i tøj og dyrepels, hvilket er plantens måde at sprede sine frø på. Det er også denne mekanisme, der inspirerede opfindelsen af velcro.
Burre har været brugt som både føde og lægeplante i mange kulturer, og især roden er kendt som en næringsrig grøntsag.Spiselige plantedele
- rødder
- unge skud
- marv fra stængler
Hele planten kan i princippet bruges, men blomsterne anvendes normalt ikke i madlavning, da de har kraftige modhager.
De forskellige dele bruges på forskellige tidspunkter af året, og planten er derfor en interessant vild fødekilde gennem en stor del af sæsonen.
Smag
Burreroden har en mild og behagelig smag.
Den kan beskrives som:
- let sødlig
- mildt nøddeagtig
- lidt jordagtig
- med en diskret artiskok-lignende tone
Sødmen skyldes især stoffet inulin, som er et naturligt lagret kulhydrat i roden.
Anvendelse i køkkenet
Rødder
Burreroden er den mest brugte del af planten. Den kan tilberedes på mange måder og minder lidt om rodfrugter som pastinak eller skorzonerrod.
Den kan bruges til:
- stegning på pande
- supper og gryderetter
- bagte rodfrugter
- grøntsagsmos
- wokretter
I Japan dyrkes burre som grøntsag under navnet gobo.
Unge skud
Om foråret kan de spæde skud høstes, før planten bliver stor.
De kan:
- dampes
- sauteres
- bruges i supper
Skuddene er mest møre tidligt på sæsonen.
Marv fra stængler
De tykke blomsterstængler indeholder en blød marv, som kan spises. Når den yderste skal fjernes, kan marven:
- spises rå
- steges
- bruges i grøntsagsretter
Den har en mild smag og en saftig konsistens.
Medicinske egenskaber
Burre har i mange århundreder været brugt som lægeplante i europæisk og asiatisk urtemedicin.
Traditionelt blev planten anvendt til:
- hudproblemer
- rensende kure
- støtte for leveren
- fordøjelsesproblemer
Burrerod anses især for at have en blodrensende og udrensende virkning i klassisk urtemedicin.
Aktive stoffer
Planten indeholder flere bioaktive stoffer, bl.a.:
- inulin
- bitterstoffer
- flavonoider
- polyfenoler
- æteriske olier
Inulin fungerer som kostfiber og kan have en positiv effekt på tarmfloraen.
Historisk brug
Burre har været anvendt som fødeplante i Europa i århundreder, men den har især fået stor betydning i det asiatiske køkken.
I Japan er burrerod en almindelig grøntsag og bruges i mange traditionelle retter.
I Europa blev planten også brugt medicinsk, især mod hudsygdomme som eksem og uren hud.
Høst
Nye skud / Marts – april
Stængler / Maj – august
Rødder / September – februar
Rødderne er bedst uden for vækstsæsonen, hvor planten har lagret mest energi i roden.
Voksested
Filtet burre trives bedst i næringsrig jord og findes ofte i områder, hvor jorden er blevet forstyrret.
Den vokser typisk i:
- vejkanter
- grøfter
- skovbryn
- marker
- brakmarker
- gamle haver
Planten foretrækker solrige eller halvskyggede steder.
Kendetegn
- op til 1,5 meter høj plante
- meget store hjerteformede blade
- mørkegrøn overside og gråfiltet underside
- lilla blomster, der ligner små artiskokker
- frøstande med kroge (burrefrugter)
Bladenes underside er ofte tydeligt filtet eller gråhåret, hvilket har givet planten sit navn.
Forvekslingsmuligheder
Filtet burre kan forveksles med andre arter i samme slægt, bl.a.:
- glat burre
- skovburre
- liden burre
Alle disse arter er spiselige, men de kan kendes fra hinanden på små forskelle i kurvsvøbbladene omkring blomsterne.
Sikkerhed
Burre regnes for en sikker og spiselig plante.Det er dog vigtigt at høste rødder fra områder, der ikke er forurenede, da planten ofte vokser langs veje og i bynære områder.