Plantago major
Info
Glat vejbred er en meget almindelig plante i Danmark og findes næsten overalt, hvor mennesker færdes. Navnet vejbred kommer af, at planten ofte breder sig langs veje og stier. Frøene bliver klæbrige, når de bliver fugtige, og kan derfor sætte sig fast under sko, dyrepels eller bildæk. På den måde spredes planten let til nye områder.
I Nordamerika blev planten tidligere kaldt “den hvide mands fodspor”, fordi den spredte sig hurtigt langs de europæiske nybyggeres ruter.
Glat vejbred har i århundreder været brugt som lægeplante. Friske blade kan tygges eller knuses og lægges direkte på små sår, insektstik eller hudirritationer. Planten indeholder stoffer, som kan virke bakteriehæmmende og betændelsesdæmpende.
Blomsterstandene kan også plukkes og bruges som fuglefoder, og de lange frøaks kan bindes i små dekorative buketter.
Sæson
Marts – september
De unge blade er bedst om foråret og først på sommeren. Senere på sæsonen bliver bladene grovere og mere bitre.
Voksested
Glat vejbred vokser i hele Danmark og er meget tilpasningsdygtig. Den findes ofte i:
- vejkanter
- grøftekanter
- græsplæner
- marker og enge
- gårdspladser
- fortove og stier
Planten tåler at blive trådt på og vokse i hård jord, hvilket gør den meget almindelig i områder med meget færdsel.
Kendetegn
Der findes flere arter af vejbred. De mest almindelige i Danmark er glat vejbred, lancetvejbred og strandvejbred.
Glat vejbred kan kendes på:
- brede, ovale bladeblade der sidder i en roset tæt ved jorden
- tydelige bladnerver, der løber fra bladets bund til spids
- elastiske tråde i bladnerverne, som kan ses når bladet rives over
- lange oprette blomsteraks uden blade
Planten bliver normalt 10–30 cm høj, og blomsteraksene vokser op fra midten af bladrosetten.
Forvekslingsmuligheder
Glat vejbred kan forveksles med andre arter af vejbred, især:
- Lancetvejbred (har lange smalle blade)
- Strandvejbred (mere kraftige blade)
Alle vejbredarter i Danmark er spiselige, så en forveksling er ikke farlig.
Forgiftningsfare
Vejbred er ikke giftig.
Frøene kan dog have en let afførende virkning, hvis de spises i større mængder. Som med andre vilde planter bør man undgå at samle den tæt ved stærkt trafikerede veje eller steder med forurening.
Opskrifter / Anvendelse i mad
De unge blade har en mild grøn smag og kan bruges som erstatning for spinat. De kan bruges i:
- salater
- sandwiches
- wraps
- grønne smoothies
Når bladene bliver ældre, bliver de mere grove og bitre. De egner sig derfor bedre til varme retter som:
- supper
- gryderetter
- lasagne
- frikadeller
- omeletter
Ved varmebehandling forsvinder noget af bitterheden, og bladene får en smag der minder lidt om kål eller spinat.
Spiselige plantedele
Hele planten er spiselig, men det er oftest bladene, der bruges i madlavning. Man kan også bruge:
- de unge blomsteraks
- frøene (i mindre mængder)




