Prunus spinosa
Slåen er en tæt og tornet busk, som er udbredt i store dele af Danmark. Den er kendt for sine mørkeblå bær, der har en kraftig og bitter smag, men bliver sødere efter frost.
Efter den første nattefrost bliver bærrene mere milde i smagen, fordi kulden nedbryder nogle af de bitre stoffer. Derfor er de også meget eftertragtede af fugle, som hurtigt kan tømme buskene for bær.
Slåen har længe været brugt i både madlavning og folkemedicin.
Sæson
Blomstring – april til maj
Løvspring – maj
Bær – oktober til november
Voksested
Slåen trives bedst i fugtig og næringsrig jord. Den findes ofte i:
- skovbryn
- krat
- læhegn
- levende hegn
- kystnære områder
Busken er solelskende og kan tåle en del vind. Den er almindelig i det meste af Danmark, men er lidt mindre udbredt i Vest- og Nordjylland.
Den er ikke kræsen med voksested, men trives dårligt i meget sur hedejord og tørvejord.
Opskrifter / anvendelse
Slåenbær har en kraftig, bitter og snerpende smag. Bitterheden kan reduceres ved at lægge bærrene i fryseren natten over, hvilket efterligner frostens effekt.
Bærrene bruges ofte til:
- snaps
- vin
- likør
- saft
- sirup
- marmelade
De kan også anvendes til en nordisk udgave af oliven, hvor bærrene saltes eller fermenteres.
I det søde køkken kan slåen bruges i desserter, hvor den giver en god balance til søde og fede retter. Marmelade eller puré af slåen kan f.eks. bruges i:
- flødeskum
- desserter
- kager
Bærrene giver ofte en smuk pink til dybrød farve.
Spiselige plantedele
Bær.
Kendetegn
Slåen er en tæt og tornet busk, som kan blive op til 3 meter høj.
- lange, spidse torne (op til ca. 5 cm)
- stiv og tætgrenet vækst
- barken er først rødbrun og senere grålig eller koksgrå
- ældre bark kan sprække
- bladene er omvendt ægformede med savtakket rand
- bladene er typisk 1–5 cm lange
Busken blomstrer før løvspring, hvor den dækkes af små hvide blomster.
Bærrene er:
- blåsorte
- runde
- dækket af et hvidligt duglag, som kan tørres af
- ca. 1–1,5 cm i diameter
Forvekslingsmuligheder
Slåen kan forveksles med kræge, som dog ikke er giftig.
De to arter kan også krydse sig med hinanden, og der findes hybrider med blomme og mirabelle, hvilket kan gøre artsbestemmelsen vanskelig.
En tommelfingerregel er:
- Slåenbær er ofte 1,5 cm eller mindre
- Krægebær er større
Der findes også krybende slåenbuske på stenede strandvolde, især ved det sydlige Kattegat.
Medicinsk anvendelse
Slåen har i århundreder været anvendt i europæisk naturmedicin og folkemedicin. Planten betragtes især som en rensende og sammentrækkende plante, der påvirker både fordøjelsen og kroppens udrensning.
Blomster
Slåens blomster bruges traditionelt som en mildt afførende og udrensende urt. De stimulerer fordøjelsen og har været anvendt i forårskure, hvor man ønskede at sætte gang i kroppens udskillelse efter vinteren.
Blomsterne anvendes ofte som urtete, hvor de virker let vanddrivende og kan støtte kroppens naturlige afgiftning.
Bær
Bærrene virker modsat blomsterne og har en sammentrækkende (astringerende) effekt, fordi de indeholder mange garvestoffer (tanniner).
I naturmedicin bruges de til:
- diarré
- løs mave
- irritation i mave og tarm
- lette betændelsestilstande i fordøjelsen
- styrke fordøjelsen
- regulere tarmfunktionen
- stimulere appetitten
- understøtte kroppens udrensning
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning ved indtag af bærrene. Kernen indeholder dog små mængder cyanogene stoffer (som mange andre stenfrugter), og kernerne bør derfor ikke knuses og spises i større mængder.