Vild æblekage

Vilde æbler vokser i skovkanter, levende hegn og gamle haver rundt omkring i Danmark. Nogle er ægte skovæbler, mens andre er forvildede sorter. De er ofte mindre end almindelige haveæbler og kan variere meget i både farve og form – fra små grønne og hårde frugter til rødligt kindede æbler. Smagen spænder fra markant syrlig til let sød og aromatisk. Netop den friske syre gør dem særligt velegnede i kager og desserter, hvor de giver god balance til det søde.

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 dl sukker
  • 100 g smør
  • 3 tsk bagepulver
  • 2,5 dl mælk
  • 2–4 sure æbler
  • 1 håndfuld nødder
  • 2 spsk kanelsukker

Sådan gør du

  1. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i både. Skær dem ikke alt for tyndt, da de ellers kan blive opløst i kagen.
  2. Læg bagepapir i en rund bageform og fordel æblebådene i formen.
  3. Tænd ovnen på 175 grader.
  4. Pisk æg og sukker sammen i en skål.
  5. Smelt smørret og tilsæt det.
  6. Tilsæt mel og bagepulver lidt efter lidt.
  7. Tilsæt mælk, til dejen har en passende konsistens. Den må ikke være for tyk.
  8. Hæld dejen over æblerne.
  9. Drys med nødder og kanelsukker.
  10. Bag kagen i ca. 50 minutter. Tjek med en gaffel eller en tandstik, om der hænger ubagt dej ved.
  11. Pynt med hakkede nødder og Kanel sukker.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top