Boller med ukrudt

Det er næsten umuligt at bage tørre boller, når man tilsætter friske planter – de giver både fugt og smag. Her er en version med skvalderkål, men du kan bruge mange andre vilde planter som brændenælde, mælkebøtteblade, fuglegræs m.fl.

Skvalderkål har en mild, frisk smag, der minder lidt om persille og selleri, og egner sig rigtig godt i bagværk.

Til ca. 25 boller skal du bruge

  • 1 liter skvalderkål (løst målt)
  • 5 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • ca. 650 g hvedemel

Sådan gør du

  1. Skyl skvalderkålen grundigt og hak den groft.
  2. Opløs gæren i det lunkne vand.
  3. Tilsæt salt, honning og den hakkede skvalderkål.
  4. Tilsæt melet lidt ad gangen. Dejen må gerne være let klistret.
  5. Dæk skålen til og lad dejen koldhæve et køligt sted i minimum 8 timer – gerne natten over.
  6. Tag dejen ud ca. 30 minutter før bagning.
  7. Brug en ske til at sætte boller på bagepapir, eller form dem forsigtigt med våde hænder.
  8. Bag ved 225 °C i 15–20 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Lad bollerne køle af på en rist.

Tip: Du kan erstatte en del af hvedemelet med fuldkorn for en grovere version.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top