Nordens oliven

”Oliven” af umodne, grønne mirabeller smager overraskende meget som rigtige oliven og egner sig godt som tilbehør til fx ost og tapas.

Du skal bruge

  • Umodne mirabeller
  • Saltlage (5 g salt uden jod pr. dl vand)

Til ca. 20 mirabeller passer følgende krydderier:

  • 3 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk oregano
  • ½ tsk timian
  • ½ tsk fennikelfrø

Sådan gør du

  1. Skyl mirabellerne og tjek dem for ormehuller.
  2. Prik dem et par steder med en gaffel eller lav et lille snit i siden, og læg dem i et rent glas.
  3. Fordel krydderierne i glasset. (Glassene skal blot være rene – ikke skoldede eller skyllet i atamon. De naturlige bakterier hjælper fermenteringen i gang).
  4. Bland salt og vand og bring det i kog.
  5. Sluk for varmen og tilsæt krydderierne, hvis de ikke allerede er kommet i glasset.
  6. Hæld lagen over mirabellerne, så de er helt dækket.
  7. Stil glasset et mørkt sted ved moderat temperatur. Tryk låget let hver dag de første 10 dage for at udligne trykket. Jo varmere der er, desto hurtigere fermenterer de.
  8. Lad dem trække i 3–6 måneder og smag undervejs. Hvis de ikke er salte nok, kan de stå længere.

Når smagen er, som du ønsker den, kan mirabellerne sies fra og opbevares i olie. De holder sig, indtil olien bliver harsk.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top