
Sankthansurt er sprød og saftig og har en mild smag, der minder om ærtebælge. Den er meget velegnet som erstatning for agurk i tzatziki. Blade og stængler er bedst at bruge, men du kan også tilsætte fintdelte blomster for synets skyld. Dild er også skønt at tilsætte, og endnu en plante som er virkelig god til tzatziki, er strandarve!
Du skal bruge
- 6 dl græsk yoghurt
- 200 g sankthansurt
- 4 fed hvidløg
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skyl sankthansurten og lad den dryppe af på et viskestykke.
- Hak den groft og kom den i en skål.
- Pres hvidløgene og tilsæt yoghurt.
- Smag til med salt og peber.
Tzatzikien smager bedst, hvis den får lov at trække nogle timer inden servering. Den kan holde sig 3–4 dage i køleskabet.