
Risvand er et klassisk husråd, der bruges verden over ved diarré. Det hjælper med at tilføre væske og kan virke let samlende på afføringen.
Ris indeholder stivelse, som kan virke let stoppende.Væsken hjælper med at genoprette væskebalancen.
Du skal bruge
- 1 dl hvide ris
- 1 liter vand
Sådan gør du
- Skyl risene kort.
- Kog dem i 1 liter vand i ca. 30 minutter.
- Si risene fra og gem væsken.
- Lad risvandet køle helt af før brug.
Dosering
Små, hyppige slurke:
- 1–3 år: 1–2 spsk ad gangen
- 4–6 år: ¼ kop ad gangen
- Større børn: ½ kop ad gangen
Skal bruges som et supplement til væske, evt inden barnet drikker almindeligt vand.
Sikkerhed
Søg læge ved: Tegn på dehydrering (tør mund, ingen tårer, sløvhed). Blod i afføringen. Høj feber. Diarré over 2–3 dage. Væske er vigtigere end selve risvandet.