Latinsk navn: Galium aparine
Familie: Krapfamilien (Rubiaceae)
Andre navne: Klæbesnerre, gåsegræs, præstelus
Kort beskrivelse
Burresnerre er en etårig klatreplante, der er meget almindelig i Danmark. Den vokser hurtigt i løbet af foråret og kan blive op til 1–1,5 meter lang, hvor den klatrer hen over andre planter ved hjælp af små kroghår.
Planten føles ru og klæbrig, fordi både stængler og blade er dækket af små kroge. Disse hjælper planten med at hænge fast i andre planter, men også i tøj og dyrepels. Det er derfor mange kender planten fra gåture i naturen, hvor frøene kan sidde fast på bukser eller hundens pels.
Burresnerre har været brugt både som fødeplante og i folkemedicin gennem historien.
Spiselige plantedele
- unge skud
- blade
- stængler
- frø
Alle overjordiske dele kan anvendes i køkkenet, især når planten er ung og stadig blød. Når den bliver ældre, bliver den mere sej, men kan stadig bruges til forskellige retter.
Smag
Burresnerre har en mild og frisk smag.Den beskrives ofte som:
- let grøn
- mildt urteagtig
- med en svag smag der minder om ærteskud
Når planten tilberedes, bliver smagen mere afrundet og mild.
Anvendelse i køkkenet
Unge skud
De spæde topskud er de mest anvendelige.De kan bruges i:
- salater
- smoothies
- grønne juicer
- pesto
De unge skud er bedst før planten begynder at blomstre.
Tilberedte retter
Når planten bliver ældre og mere behåret, egner den sig bedre til tilberedning. Den kan bruges i:
- supper
- omeletter
- frikadeller
- grøntsagsretter
- lasagne
- pasta
Når planten opvarmes, bliver de små kroghår bløde og mindre mærkbare.
Frø
De små frø kan tørres og ristes. Når de ristes, kan de:
- males
- brygges som kaffeerstatning
Det er ikke helt den samme smag som kaffe, men den har en let nøddeagtig og ristet aroma.
Medicinske egenskaber
Burresnerre er en velkendt plante i urtemedicin. Den er traditionelt blevet brugt til:
- udrensning af kroppen
- støtte for lymfesystemet
- hudproblemer
- let vanddrivende virkning
Planten bruges ofte som te eller friskpresset saft i naturmedicin.
Aktive stoffer
Burresnerre indeholder bl.a.:
- flavonoider
- iridoider
- tanniner
- organiske syrer
Disse stoffer menes at bidrage til plantens milde rensende og antiinflammatoriske egenskaber.
Historisk brug
I gamle dage havde planten flere praktiske anvendelser. Man kunne blandt andet:
- si mælk gennem planten
- bruge de lange stængler som reb eller snor
- anvende planten i folkemedicin
Frøene, som hænger fast i tøj, blev tidligere kaldt præstelus.Planten Planten var også kendt i middelalderens køkken, fordi den kan høstes i lange perioder af året.
Sæson
Overjordiske dele / Marts – september
Blomster / Juni – september
I milde vintre kan planten nogle gange findes næsten hele året.
Voksested
Burresnerre er meget almindelig og vokser næsten overalt. Den findes typisk i:
- skove
- krat
- hække
- haver
- grøfter
- marker
Planten trives især i næringsrig jord og steder hvor andre planter kan give støtte.
Kendetegn
- etårig
- klatreplante op til 1,5 meter
- firkantet stængel
- små kroghår på stængel og blade
- blade sidder i kranse omkring stænglen
- små hvide 4-tallige blomster
- runde frø med små kroge
Hvis man stryger hånden langs planten, kan man tydeligt mærke de små kroghår.
Forvekslingsmuligheder
Burresnerre kan minde om andre arter i snerreslægten, blandt andet:
- hvid snerre
- kær-snerre
De fleste af disse arter er dog mindre ru og mangler de tydelige kroghår.
Sikkerhed
Burresnerre regnes for helt sikker at spise.Dog kan de små kroghår føles lidt ru i rå tilstand, især hvis planten er blevet ældre. Derfor foretrækker mange at bruge unge skud eller at tilberede planten.