Crataegus laevigata
Almindelig hvidtjørn er en tornet busk eller et mindre træ, som mange kender fra haver, læhegn og levende hegn, hvor den ofte plantes som hæk. Grenene har lange og kraftige torne, hvilket gør busken vanskelig at komme igennem.
Planten er spiselig for både mennesker og dyr, og især fugle spiser gerne bærrene om efteråret. Hvidtjørn er også kendt i naturmedicin, hvor den ofte omtales som “hjertets ven”, fordi ekstrakter fra planten traditionelt har været brugt til at støtte hjertets funktion.
Sæson
Blomster / april – maj
Bær / september – oktober
Voksested
Hvidtjørn er almindelig i det meste af Danmark og er især udbredt på Sjælland, Bornholm og i den østlige del af Jylland. Den vokser ofte i:
- levende hegn
- skovbryn
- krat
- marker
- åbne landskaber
Den kan vokse både kystnært og inde i landet og trives i de fleste jordtyper.
Kendetegn
Hvidtjørn er normalt en 2–4 meter høj busk, men kan udvikle sig til et mindre træ på op til 8 meter.
Typiske kendetegn:
- tæt og tornet vækst
- blade med 3–5 lapper
- hvide blomster i tætte klaser
- små røde frugter (bær) om efteråret
- frugterne er runde og sidder på korte stilke
Frugterne indeholder sten (kerner), og antallet af sten svarer til antallet af grifler i blomsten.
Forvekslingsmuligheder
Der findes flere forskellige arter af hvidtjørn, som kan være svære at skelne fra hinanden, fordi de ofte danner hybrider. Nogle eksempler er:
Engriflet hvidtjørn
- har én griffel i blomstenfrugten indeholder én sten
Koraltjørn
- ligner hvidtjørn, men har lidt andre blade
Der findes også dyrkede arter og sorter, som ofte har:
- længere og kraftigere torne
- hele eller anderledes formede blade
Man kan også møde rødtjørn, som har mørkrosa til røde blomster.
Forgiftningsfare
Der er ingen kendt risiko for forgiftning ved almindelig brug. Kernerne bør dog ikke spises i store mængder.
Spiselige plantedele
- unge blade
- blomster
- bær
Opskrifter / anvendelse
De helt unge blade kan spises både rå og tilberedte. Når bladene bliver ældre, bliver de mere seje og mindre interessante i mad.
Blomsterne kan:
- spises rå
- bruges som pynt
- anvendes i te
Både blade og blomster kan også bruges til urtete.
Bær
Hvidtjørnebær har en mild smag og bruges ofte til:
- gelé
- marmelade
- chutney
- saft
- sirup
Bærrene kan også bruges til en slags vild ketchup eller give fylde i grød og saucer. Da bærrene indeholder kerner, koges de ofte til mos og presses gennem en sigte, så kernerne bliver tilbage.