Latinsk navn: Acer pseudoplatanus
Familie: Sæbebærfamilien (Sapindaceae)
Andre navne: Ær, stor ahorn, sycamore maple
Kort beskrivelse
Ahorn er et stort og kraftigt løvtræ, der kan blive op til 30–35 meter højt og udvikle en bred, kuppelformet krone. Det er et af de mest almindelige træer i Danmark og findes både i skove, parker, læhegn og byområder. Træet vokser hurtigt og kan med tiden danne tætte bestande, hvor det konkurrerer effektivt med andre træarter.
Ahorn kendes især på sine store håndformede blade med fem spidse lapper og de karakteristiske vingede frugter, der ofte kaldes “helikoptere”, fordi de roterer ned gennem luften, når de falder fra træet.
Træet stammer oprindeligt fra Centraleuropa og Balkan, men har været dyrket i Danmark i flere hundrede år og regnes i dag næsten som naturligt hjemmehørende.
Spiselige plantedele
- plantesaft
- unge blade
- blomster
- frø
- inderbark
Flere dele af træet kan anvendes i madlavning, selvom det ikke er lige så kendt som f.eks. sukkerahorn fra Nordamerika.
Smag
Ahorn har en mild og let sødlig smag, især i plantesaften. Smagen kan beskrives som:
- let karamelagtig
- mildt sød
- svagt nøddeagtig
Frøene har en mild smag, der minder lidt om unge nødder eller ærter.
Anvendelse i køkkenet
AhornsaftI det tidlige forår kan man tappe saft fra stammen. Saften kan:
- drikkes frisk
- koges ind til sirup
- bruges i desserter
- anvendes i marinader
Det kræver dog store mængder saft at lave sirup, da sukkerindholdet er lavere end i nordamerikansk sukkerahorn.
Unge blade
De spæde forårsblade kan spises rå i mindre mængder, hvor de har en mild og let sød smag.I nogle køkkener bruges blade til:
- tempura (friterede blade)
- dekoration på desserter
- indslag i salater
I Japan findes en traditionel snack kaldet momiji tempura, hvor ahornblade fritteres i dej..
Blomster
De små grønne blomster kan bruges til:
- te
- snaps
- friturestegte snacks
De har en mild og lidt honningagtig smag.
Frø
Frøene inde i de vingede “helikoptere” kan spises:
- rå
- stegt
- kogt
De har en mild nøddeagtig smag og kan bruges som et lille grønt tilskud til retter.
Inderbark
I nødsituationer kan den inderste bark (kambiumlaget) spises. Den kan:
- tørres og males til mel
- steges i tynde strimler
- koges i supper
Dette har historisk været brugt som overlevelsesføde i perioder med fødevaremangel.
Medicinske egenskaber
Ahorn har ikke været en af de vigtigste lægeplanter i Europa, men forskellige dele af træet har været anvendt i folkemedicin.
Traditionelle anvendelser:
- mildt febernedsættende
- let astringerende (sammentrækkende)
- styrkende for kredsløbet
Barken indeholder tanniner, som tidligere blev brugt mod mindre hudproblemer og irritation.
Aktive stoffer
Ahorn indeholder flere naturlige planteforbindelser:
- flavonoider
- tanniner
- organiske syrer
- antioxidanter
I saften findes også naturlige sukkerarter som:
- sukrose
- glukose
- fruktose
Historisk brug
Ahorn har historisk været et vigtigt træ i Europa både som nytte- og prydtræ. Træet vokser hurtigt og giver et lyst, stærkt træmateriale, der bruges til:
- møbler
- musikinstrumenter
- redskaber
- gulve
Ahorntræ er især kendt for at blive brugt i instrumentbygning, f.eks. til violiner og guitarer.
I gamle dage brugte man også de vingede frugter til børneleg, hvor man kastede dem op i luften og så dem snurre ned som små propeller.
Høst
Saft / Marts – april
Blade / Maj – september (bedst som helt unge)
Blomster / Maj
Frø / Sommer – tidligt efterår
Voksested
Ahorn er meget tilpasningsdygtig og kan vokse i mange forskellige miljøer. Den findes ofte i:
- løvskove
- parker
- haver
- vejkanter
- skovbryn
- læhegn
Træet trives bedst i:
- fugtig, næringsrig jord
- muldrig jord
- sol eller halvskygge
Det tåler også skygge ret godt og kan derfor vokse op under andre træer.
Kendetegn
- stort træ op til 35 meter
- bred, kuppelformet krone
- store håndformede blade med 5 spidse lapper
- grønne blomster i hængende klaservingede frugter (“helikoptere”)
- bark der med alderen bliver grå og begynder at skalle
Undersiden af bladene er ofte mere grågrøn end oversiden.
Forvekslingsmuligheder
Ahorn kan forveksles med andre arter i løn-slægten.
Spidsløn (Acer platanoides)
- bladlapperne er mere spidse
- bladstilken udskiller mælkesaft
Navr (Acer campestre)
- mindre blade
- mere afrundede lapper
Alle disse arter er generelt ugiftige.
Sikkerhed
Ahorn anses for sikker at bruge for mennesker. Det er dog værd at vide, at visse ahornarter kan være giftige for nogle dyr (især heste), men dette gælder ikke ved almindelig brug i menneskeføde.