Flere træarter har spiselig inderbark – blandt andet birk, pil, ahorn, gran og fyr. Der findes dog giftige eller uegnede arter, så vær helt sikker på artsbestemmelsen, før du høster.
Det er cambiumlaget – altså den bløde inderbark – man spiser. Det ligger mellem yderbarken og selve veddet. Cambium er saftspændt om foråret og indeholder naturlige sukkerarter, fibre, vitaminer og mineraler.
Vigtigt om bæredygtighed
Træet kan dø, hvis du høster forkert.Fjerner du bark hele vejen rundt om stammen (ringbarkning), kan træet ikke transportere næring og vil dø.
- Høst med måde.
- Tag kun små stykker.
- Høst helst fra et træ, der alligevel skal fældes.
- Det bedste tidspunkt er før løvspring, når saften stiger – her slipper yder- og inderbark let fra hinanden.
Sådan gør du
- Fjern yderbarken.
- Skær eller træk det bløde cambiumlag af i strimler.
- Skyl det eventuelt kort.
Cambium er blødt, saftigt og let elastisk i konsistensen.
Tilberedning – “bark bacon”
I en overlevelsessituation kan cambium spises råt.
Vil du lave en mere velsmagende version:
- Kog strimlerne 5–10 minutter først (valgfrit, men gør dem blødere).
- Steg dem derefter i olie og lidt salt på en pande – gerne over bål.
- Steg til de bliver gyldne og sprøde, næsten som bacon.
Vær opmærksom på, at både olie og tør bark kan antænde over åben ild. Hold øje, hvis det begynder at ryge.
Andre anvendelser
- Kogevandet kan drikkes – det indeholder vandopløselige vitaminer.
- Cambium kan tørres og males til barkmel.
- I Sverige og Finland har barkmel historisk været brugt i brød, især i nødtider.
Smagen er mild, let sødlig og nøddeagtig – og overraskende god, når den steges sprød.
En ægte nordisk overlevelsesdelikatesse.