Primula veris
Hulkravet kodriver er en flerårig urt i kodriverfamilien og er en af de første vilde blomster, der blomstrer om foråret i Danmark. Den har i århundreder været brugt både som køkkenurt og lægeplante.
Navnet kodriver har ikke noget med kvæg at gøre. Det stammer fra det gamle ord “kodrevler”, som betyder kopatter eller yver, fordi blomsterstanden kan minde om et yver.
Planten har været kendt i europæisk folkemedicin siden middelalderen. Den blev blandt andet brugt mod hoste, forkølelse og søvnproblemer, da den indeholder saponiner og salicylsyre-lignende stoffer.
I foråret sælges mange prydplanter i slægten Primula i butikkerne, men disse er ofte forædlede havearter, som kan se anderledes ud end den vilde hulkravede kodriver.
Sæson
Blomster / april – maj
Blade / marts – september
Blomsterne er bedst til madlavning i starten af blomstringsperioden.
Voksested
Hulkravet kodriver findes i det meste af Danmark, men er sjældnere i Vestjylland, hvor jorden ofte er for sandet og sur. Den vokser især i:
- lysåbne skove
- skovbryn
- overdrev
- enge
- krat
- skrænter
Planten trives bedst i kalkrig jord og solrige områder.
Kendetegn
Hulkravet kodriver bliver normalt 10–30 cm høj.
Typiske kendetegn:
- bladene sidder i en roset ved jordoverfladen
- bladene er ovale til omvendt ægformede
- bladkanten er svagt tandet og ofte let håret
- blomsterne sidder i en hængende skærm øverst på stænglen
- blomsterne er gule med orange pletter i midten
- blomsterne dufter sødt og honningagtigt
Blomsterne er klokkeformede og nikker nedad.
Forvekslingsmuligheder
Der findes flere andre arter af kodriver, som kan ligne hulkravet kodriver. De mest almindelige er:
Fladkravet kodriver (Primula elatior)
- blomsterne dufter svagere eller slet ikke
- blomsterne sidder mere opret
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris)
- større blomsterblomsterne sidder enkeltvis
Melet kodriver (Primula farinosa)
- mindre plante
- blomsterne er lyserøde eller violette
Der findes også hybrider mellem arterne, især i områder hvor de vokser tæt sammen.
Forgiftningsfare
Planten anses generelt for spiselig i mindre mængder, men der er nogle forhold man bør være opmærksom på:
- bør undgås under graviditet
- bør undgås hvis man tager blodfortyndende medicin
- indeholder salicylsyre-lignende stoffer
- personer med allergi over for salicylater bør undgå planten
Indtagelse af større mængder kan give kvalme, diarré eller opkast.
Spiselige plantedele
- blomster
- unge blade
Blomsterne er den mest anvendte del.
Opskrifter / anvendelse
Blomsterne har en mild, sød og let parfumeret smag. De kan bruges i:
- te
- snaps
- vin
- marmelade
- desserter
- salater
Blomsterne kan også kandiseres og bruges som pynt på kager og desserter.
Unge blade kan:
- spises rå i salater
- dampes som grønt
- bruges i supper
- blandes i fars eller pandekagedej
I gamle dage blev blomsterne også brugt til urtevine og forårsdrikke.
Natur og økologi
Hulkravet kodriver er vigtig for mange tidlige bestøver. Blomsterne giver nektar til:
- bier
- humlebier
- sommerfugle
Planten er også en vigtig del af overdrev og blomsterenge, som i dag er blevet mere sjældne naturtyper.