
Den smukke pink gelé af hybenroser er sød og aromatisk og minder lidt om marmelade. Den egner sig godt til både pandekager, brød, kødretter og brun sovs. Både hvide og pink hybenroser kan bruges, og du kan sagtens anvende roser fra din egen have.
Nogle vælger at klippe den tykke, hvidlige og let bitre del af kronbladene, men det er ikke nødvendigt.
Til et stort eller flere små syltetøjsglas skal du bruge:
- 0,5 L sammenpressede hybenroseblade
- 0,5 L vand
- 1 tsk citronsyre
- 2 spsk geleringsmiddel (fx melatin)
- 500 g sukker
Sådan gør du
- Varm vand og citronsyre op i en gryde, til det koger.
- Tilsæt rosenbladene og lad dem koge under låg i ca. 5 minutter, så smagen trækkes ud.
- Si rosenbladene fra.
- Bland geleringsmidlet med lidt af sukkeret og hæld det i gryden. Kog, indtil sukkeret er opløst.
- Tag gryden af varmen og tilsæt resten af sukkeret. Rør, til det er helt opløst, og skum eventuelle urenheder af.
- Hæld geléen på rene, evt. skoldede glas (du kan skylle dem i atamon eller alkohol for længere holdbarhed).
Opbevares køligt efter åbning.