
Hyldebæris er en af vores favoritter herhjemme. Opskriften egner sig både til ispinde og til at putte i bøtter. Du behøver ikke have en ismaskine for at lave den.
Hyldebær skal varmebehandles i minimum 15 minutter, da man ellers kan få maveproblemer.
Du skal bruge
- 300 g hyldebær (uden stilke)
- 2 spsk vand
- 190 g sukker
- 4 æggeblommer
- 3 dl fløde
Sådan gør du
- Kom hyldebær, vand og 110 g sukker i en gryde.
- Bring det i kog og lad det simre i 15–20 minutter. Stil det til side og lad det køle af.(Hvis du ikke vil have hele bær i din is, kan du stavblende massen nu.)
- Pisk æggeblommerne med resten af sukkeret, indtil det er lyst og luftigt.
- Pisk fløden i en anden skål til en fast flødeskum.
- Vend hyldebærsiruppen forsigtigt i æggemassen.
- Vend flødeskummet i.
- Fyld massen i bøtter eller isforme.
Lad det fryse i minimum 4 timer før servering.