Lavendelskrub til peeling

Mineralrig havsalt og blødgørende olie danner basen i denne enkle og effektive bodyscrub, der nænsomt fjerner døde hudceller. Den beroligende duft af lavendel giver samtidig ro til både krop og sind.

Brug skrubben på fugtig hud i badet, og massér med blide, cirkulære bevægelser. Den kan også tilsættes et fodbad og egner sig til de fleste hudtyper. Derudover er den en fin og personlig gaveidé.

Du skal bruge

  • 50 g havsalt
  • 10 ml koldpresset mandelolie
  • 0,5 ml E-vitaminolie
  • 1 ml lavendelolie

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne i en skål, og rør godt, til massen er ensartet.
  2. Fyld skrubben på en ren, tætsluttende beholder.

Opbevares mørkt og køligt. Rør let i blandingen før brug, hvis olien har samlet sig øverst.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top