Prunus cerasifera
Mirabelle er et lille træ eller en stor busk i rosenfamilien og er nært beslægtet med blommer, kirsebær og slåen. Den er især kendt for sine små, runde stenfrugter, der kan variere meget i smag og farve.
Navnet mirabelle bruges ofte om flere forskellige typer små blommer, og mange af de planter man møder i naturen er hybrider mellem forskellige blommearter. Derfor kan frugterne variere meget – nogle er meget søde og saftige, mens andre kan være mere sure eller melede.
Mirabelle blev oprindeligt indført som pryd- og frugttræ, men mange planter har spredt sig og vokser nu vildt i naturen. Den blomstrer tidligt på foråret og er en vigtig nektarkilde for bier og andre insekter.
Sæson
Blomster – april til maj (ofte tidligere efter milde vintre)
Frugter – august til september
Voksested
Mirabelle er en robust plante, der kan vokse i mange forskellige miljøer. Den findes ofte i:
- vejkanter
- læhegn
- haver
- parker
- skovbryn
- krat
Planten tåler både vind og halvskygge og kan vokse i både sandet og leret jord. Den trives dog bedst i veldrænet jord og bryder sig ikke om meget våd jord. Mirabelle er almindelig i store dele af Danmark, men findes lidt sjældnere i den vestlige del af landet.
Opskrifter / anvendelse
Mirabeller kan bruges til mange forskellige retter. De har en sød-syrlig smag, som gør dem velegnede i både det søde og det salte køkken. De bruges ofte til:
- marmelade
- kompot
- chutney
- saft
- frugt
- grød
- tærter
- desserter
De kan også bruges til:
- mirabellesnaps
- frugtsovs
- bagværk
Den syrlige smag kan give god balance til fede eller tunge retter. Mosede mirabeller kan også bruges som topping på yoghurt, pandekager eller is.
Spiselige plantedele
- blomster
- frugter
Medicinske egenskaber
Mirabeller indeholder blandt andet:
- C-vitamin
- antioxidanter
- kostfibre
Frugterne har traditionelt været brugt til at støtte fordøjelsen og som en mild afførende frugt, ligesom andre blommer.
Historisk brug
Mirabelle har i mange hundrede år været dyrket i Europa som frugttræ. Den har været populær i både haver og klosterhaver, hvor frugterne blev brugt til:
- marmelade
- tørret frugt
- brænde
- vin
- bagværk
Mange af de planter man finder i naturen i dag stammer fra gamle haver eller frugtplantager.
Kendetegn
Mirabelle kan blive op til 8 meter høj og vokser ofte som en stor busk eller et lille træ.
Grenene er:
- glatte
- uden hår
- ofte rødbrune på solsiden
Bladene er:
- ægformede
- 4–8 cm lange
- svagt spidse
Hos unge planter kan bladene have et rødlige skær.
Blomsterne er hvide og springer ud før bladene. De sidder enkeltvis eller i små grupper på grenene og dufter svagt.
Frugterne er små stenfrugter på ca. 1,5–3 cm, som kan være:
- gule
- røde
- orange
Skindet er let prikket, men ikke dugget som hos mange andre blommer.
Forvekslingsmuligheder
Mirabelle kan forveksles med flere andre blommearter. Den ligner især:
- blomme
- kræge
- sveskeblommer
Forskelle:
- Mirabelle har glatte unge grene
- Kræge og mange blommer har ofte hårede grene
- Bladundersiden hos blommer er ofte håret, mens mirabelle mest har hår langs bladets streng
Mange planter i naturen er desuden hybrider, og derfor kan det være meget svært eller umuligt at artsbestemme dem præcist.
Forgiftningsfare
Der er ingen risiko for forgiftning ved at spise frugterne.
Kernen i stenen indeholder dog små mængder cyanogene stoffer, som man derfor ikke bør spise i større mængder – hvilket også gælder andre stenfrugter som blommer og kirsebær.