Myrica gale
Mosepors er en aromatisk busk, der vokser i fugtige heder og moser. Planten er kendt for sin meget kraftige og karakteristiske duft, som skyldes de mange æteriske olier i blade og blomster.
I gamle dage blev mosepors brugt som krydderi i øl og mjød længe før humle blev almindeligt. Senere opdagede man dog, at store mængder mosepors kunne give hovedpine, og derfor blev den gradvist erstattet af humle i ølbrygning.
Planten indeholder et stort antal organiske stoffer – over 150 forskellige forbindelser er fundet i den. Den stærke duft virker frastødende på mange insekter, og mosepors har derfor også været brugt som naturligt insektmiddel mod blandt andet myg.
Sæson
Blomster – april til majBlade – maj til oktober
Voksested
Mosepors vokser i næringsfattige og fugtige naturområder.Den findes typisk i:
- højmoser
- lavmoser
- fugtige heder
- grøfterområder nær søer og vandløb
Planten trives i sur jord med højt grundvand.I Danmark er mosepors forholdsvis almindelig i den vestlige del af Jylland, mens den er mere sjælden i den østlige del af landet. På øerne forekommer den kun enkelte steder.
Opskrifter / anvendelse
Mosepors har en meget kraftig smag og skal bruges i små mængder. Den anvendes især til:
- snaps
- kryddersalt
- marinader
- sammenkogte retter
- te
I snaps bruger man ofte hanraklerne lige før de springer ud, da de giver en aromatisk og harpiksagtig smag. Blade og unge skud kan også tørres og bruges som krydderi senere.
Planten kan desuden indgå i urteblandinger eller urtesalt sammen med andre vilde krydderurter.
Spiselige plantedele
- bladeblomster / rakler
Medicinske egenskaber
Mosepors har historisk været brugt som lægeplante. Den indeholder blandt andet:
- æteriske olier
- bitterstoffer
- harpiksstoffer
Traditionelt har planten været brugt til:
- at stimulere fordøjelsen
- at virke let antiseptisk
- at holde insekter væk
Den stærke duft gør også planten velegnet til naturlige insektmidler.
Historisk brug
I middelalderen var mosepors en vigtig ingrediens i gruit, en urteblanding der blev brugt til at krydre øl før humle blev almindelig.
Planten blev også brugt til at:
- holde møl væk fra tøj
- skræmme insekter bort
- give aroma til alkoholiske drikke
I nogle egne lagde man grene af mosepors i sengen for at holde lopper og myg væk.
Kendetegn
Mosepors er en lav busk, som typisk bliver 1–1,5 meter høj.
Grenene er:
- brunlige
- tætte
- stærkt duftende
Planten er tvebo, hvilket betyder at han- og hunblomster sidder på forskellige planter.
Hanraklerne er:
- brune
- store
- koglignende
Hunraklerne er mindre og har røde støvfang.
Bladene er:
- aflange
- svagt savtakkede
- dækket af små harpikskirtler
Når man gnider bladene mellem fingrene, frigives en stærk aromatisk duft.
Forvekslingsmuligheder
Der findes normalt ingen alvorlige forvekslingsmuligheder, da mosepors er let at kende på sin meget kraftige duft.
Bladene og buskens vækstform gør den også ret karakteristisk i landskabet.
Forgiftningsfare
Mosepors bør kun bruges i små mængder, da den er meget kraftig.
Gravide og ammende bør undgå planten, da den traditionelt anses for at kunne virke abortfremkaldende.
Den æteriske olie fra mosepors kan være giftig ved indtagelse og bør kun anvendes udvortes eller i meget kontrollerede mængder.