Mirabelletærte

Der vokser mirabeller utrolig mange steder i Danmark, og det er en lidt overset spise. Nogle mirabeller smager klart bedre end andre, så smag dig frem og find et godt træ, som du kan høste fra år efter år.

Du skal bruge

  • 1 kg mirabeller

Til dejen:

  • 200 g hvedemel
  • 4 spsk mælk
  • 5 spsk sukker
  • 120 g smør
  • 1 tsk kanel

Til tærtefyld:

  • 80 g mandelmel
  • 80 g blødt smør
  • 60 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 stort æg

Sådan gør du

  1. Bland ingredienserne til dejen og ælt den sammen til en kugle. Fordel dejen i et ildfast fad i en jævn tykkelse.
  2. Lav tærtefyldet ved først at piske æg og sukker sammen. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og rør til en ensartet masse.
  3. Hæld fyldet over dejen i fadet.
  4. Halvér mirabellerne og fjern stenene.
  5. Fordel dem oven på fyldet – lav gerne et flot mønster.
  6. Bag tærten ved 175 grader i 40–45 minutter, til den er gyldenbrun.
  7. Lad den køle let af og server – fx med cremefraiche.

Vil du gøre tærten endnu mere vild, kan du erstatte vanilje med skovmærke. Smagen kan trækkes ud ved at smelte skovmærken i smørret først.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top