Filipendula ulmaria
Mjødurt er en høj, flerårig plante i rosenfamilien og er en af de mest velduftende vilde planter i Danmark. Den kendes især på sine cremehvide blomsterskyer og sin søde, mandelagtige duft, som kan mærkes på lang afstand.
Det latinske navn ulmaria betyder “elmelignende” og henviser til bladene, der minder lidt om elmeblade.
Det danske navn mjødurt stammer fra plantens historiske brug i mjød, øl og vin, hvor blomsterne blev brugt til at give smag og aroma. I gamle dage blev blomsterne også brugt til at strø på gulve ved festlige lejligheder, fordi de afgiver en dejlig duft, når man går på dem.
Blomsterne tiltrækker mange insekter, som ofte gemmer sig i de tætte blomsterstande. Derfor kan det være en god idé at lægge blomsterne i vand i nogle minutter efter plukning, så smådyr kan flyde op.
Mjødurt indeholder naturlige salicylater, som er beslægtet med det stof, der senere blev brugt til at udvikle aspirin.
Sæson
Blade – marts til september
Blomster – juni til august (kan blomstre længere i milde somre eller hvis planten slås tidligt)
Voksested
Mjødurt er meget almindelig i Danmark og trives bedst i fugtige og næringsrige områder. Den findes ofte i:
- enge
- grøfter
- langs vandløb
- ved åbredder
- fugtige græsarealer
- skovlysninger
Den vokser især godt i jord med rigelig fugt og næring, hvor den kan danne store bestande.
Opskrifter / anvendelse
Mjødurt kan bruges som en aromatisk krydderurt i både mad og drikke. Smagen er sød, blomsteragtig og let mandelagtig og bliver ofte lidt kraftigere, når planten tørres.
Blomsterne bruges ofte til:
- te
- saft
- mjød
- vin
- lemonade
- sirup
De kan også give smag til:
- fløde
- is
- flødeskum
- marmelade
- gelé
- risengrød eller risalamande
En klassisk metode er at varme fløde eller mælk op og lade en blomsterstilk trække i væsken, indtil smagen er passende.
Blomsterne kan også:
- tørres til vinterbrug
- blandes i sukker (mjødurt-sukker)
- bruges i isterninger til drinks
Bladene kan bruges i mindre mængder i te eller mad, men de bliver hurtigt kraftige i smagen.
Spiselige plantedele
- blade
- blomster
Medicinske egenskaber
Mjødurt har været brugt i folkemedicinen i mange århundreder. Planten indeholder blandt andet:
- salicylater
- flavonoider
- garvestoffer
Den er traditionelt blevet brugt til at:
- lindre smerter
- dæmpe feber
- støtte fordøjelsen
- virke mildt antiinflammatorisk
Mjødurt blev historisk brugt mod hovedpine og ledsmerter længe før aspirin blev opfundet.
Kendetegn
Mjødurt bliver typisk op til 1 meter høj, men kan blive højere i meget næringsrig jord.
Bladene er:
- mørkegrønne
- groft savtakkede
- sammensatte
Oversiden er glat, mens undersiden ofte er hvidlig og filtbehåret.
Unge blade kan nogle gange have et rødt skær.
Blomsterne sidder i store, luftige toppe og består af mange små cremefarvede blomster. De:
- dufter kraftigt og sødt
- har 3–4 mm lange kronblade
- tiltrækker mange insekter
Efter blomstring danner planten små snoede nøddeagtige frø. Plantens størrelse afhænger meget af jordens fugt og næringsindhold.
Forvekslingsmuligheder
Mjødurt kan forveksles med nogle få beslægtede arter. Den ligner især:
Knoldet mjødurt
- lavere plantemere fintdelte bladeblade kan minde om røllike
Kæmpe mjødurt
- kan blive op til 2 meter høj
- har grålige filtede bladundersider
- bladene har større endeflige
Disse arter ses dog sjældnere forvildet i naturen.
Forgiftningsfare
Mjødurt er generelt sikker at bruge i almindelige mængder.I meget store mængder kan den give:
- kvalme
- mavekneb
Personer med allergi over for salicylater (som i aspirin) bør være forsigtige med større mængder.