Viola odorata
Martsviol er en lav, flerårig plante i violfamilien og er kendt for sine små mørklilla blomster med en stærk og sød duft. Det latinske navn odorata betyder velduftende, hvilket henviser til plantens karakteristiske aroma.
Blomsterne har gennem historien været brugt i parfume, kosmetik og madlavning. Martsviol har også været en populær haveplante, og mange af de planter man finder i naturen i dag, stammer fra gamle haver hvor den er blevet forvildet.
Planten spreder sig blandt andet via myrer, som tiltrækkes af et fedtholdigt vedhæng på frøene. Myrerne slæber frøene med tilbage til deres bo, hvor vedhænget bliver spist, mens selve frøet forbliver uskadt og senere kan spire.
På grund af mildere klima blomstrer planten ofte længere end tidligere og kan nogle år findes med blomster langt ind i efteråret.
Sæson
Blomster – marts til oktober
Blomstringen afhænger dog meget af vejret. Hvis sommeren er tør og kold, kan planten gå tidligere i hvile.
Voksested
Martsviol trives både i sol og halvskygge.Den findes ofte i:
- skovbryn
- løvskove
- haver
- parker
- hegn
- græsarealer
Planten foretrækker fugtig og næringsrig jord og er almindelig i store dele af Danmark, især i den østlige del af landet.
Opskrifter / anvendelse
Martsviol bruges primært i det søde køkken på grund af sin aromatiske duft og milde smag. Blomsterne kan blandt andet bruges til:
- kandiserede violer
- violsukker
- desserter
- kager
- flødeskum
- sirup
I Frankrig har violer længe været brugt til:
- violikør
- bolsjer
- parfumerede desserter
Blomsterne egner sig ikke særlig godt til kraftig varmebehandling, da aromaen hurtigt forsvinder. Derfor bruges de ofte friske eller som udtræk i væsker.
Man kan for eksempel lave et violudtræk, hvor blomsterne trækker i væske, som derefter bruges i madlavning.
De tørrede blomster kan også gemmes og bruges senere på året.
Blomsterne er desuden flotte som pynt på:
- småkager
- kager
- desserter
- osteborde
Spiselige plantedele
- blomster
Medicinske egenskaber
Martsviol har tidligere været brugt i folkemedicinen. Den indeholder blandt andet:
- flavonoider
- saponiner
- æteriske olier
Den har traditionelt været brugt til:
- hoste og forkølelse
- mild slimløsende te
- beroligende urtete
Kendetegn
Martsviol bliver typisk 5–15 cm høj og vokser i små tuer.
Bladene er:
- hjerteformede
- mørkegrønne
- glatte
Bladene sidder i en roset tæt ved jorden, og både bladstilke og bladunderside kan være svagt behårede.
Blomsterne har fem kronblade, hvor det nederste ofte har en lille spore bagtil.
Farven varierer fra:
- lys lilla
- violet
- mørklilla
De fleste blomster har en gul plet i midten samt fine hvide striber, der strækker sig ud fra midten. Planten dufter tydeligt, især i solskin. Der findes også sjældne former med hvide blomster.
Forvekslingsmuligheder
Martsviol kan forveksles med andre violarter. Andre vilde danske violer er også spiselige, men de fleste mangler den karakteristiske duft. Af danske arter har især følgende buttede bægerblade:
- martsviol
- håret viol
- engviol
- tørveviol
Andre violarter har mere spidse bægerblade.
Forgiftningsfare
Frø og rødder kan i større mængder fremkalde opkast og mavebesvær, men disse dele bruges normalt ikke i mad.
Blomsterne, som er den del man spiser, anses for sikre i almindelige mængder.