
Skovmærke er en fin, lille skovplante, der dufter sødt af vanilje og nyslået hø, når den tørrer. Den vokser i skovbunden i foråret og har stjerneformede blade og små hvide blomster. Smagen er mild og aromatisk, og planten kaldes ofte “skovens vanilje”, fordi den kan bruges som et nordisk alternativ til vanilje i desserter og søde retter.
Vaniljeduften bliver mere fremtrædende, når planten tørres, så det kan være en god idé at høste den lidt i forvejen. Smagen kan dog også trækkes ud i væske, mens planten er frisk – som i denne opskrift.
Skovmærke kan bruges i alle opskrifter, hvor man ellers ville bruge vanilje. I denne opskrift trækkes smagen ud i fløde, som efterfølgende kan bruges til fx is, fromager, cremer eller piskes til skum.
Du skal bruge
- 1 håndfuld skovmærke (hele planten kan bruges)
- 2,5 dl fløde
Sådan gør du
- Hæld fløden i en gryde og tilsæt skovmærken.
- Bring det langsomt i kog, og sluk for varmen, når det begynder at boble.
- Lad det køle af, og si skovmærken fra.
- Brug den aromatiske fløde, som du ønsker.
Når fløde bliver varmet op og derefter kølet ned igen, ændrer den sig en smule i struktur. Fedtkuglerne i fløden bliver mere ustabile ved opvarmning, og hvis fløden har været helt oppe at koge, kan den miste noget af sin evne til at piske.
Kan den piskes? Ja – som regel kan fløde stadig piskes, hvis den:
Ikke har kogt voldsomt i lang tid
Er kølet helt ned (gerne flere timer i køleskab) Stadig har et fedtindhold på mindst 35–38 %
Dog vil den ofte:
Piske lidt langsommere
Give en lidt blødere og mindre stabil flødeskum