Skovjordbær

Fragaria vesca

Skovjordbær er den vilde jordbærart, der er mest udbredt i Danmark. Den er kendt for sine små, meget aromatiske bær, som ofte smager kraftigere end de dyrkede jordbær.

Planten er også nem at dyrke i haven og kan bruges som bunddække, hvor den danner tætte bevoksninger og spreder sig med udløbere.

Sæson

Blomstring – maj til juni

Bær – juni til august

Voksested

Skovjordbær er ret almindelig i den østlige del af Danmark, men findes sjældnere langs vestkysten. Den er også udbredt på Bornholm, men mangler stort set på Lolland-Falster. Planten vokser ofte i løvskove, men kan også findes på:

  • skovkanter
  • bakker
  • skrænter
  • lysåbne områder

Den trives bedst steder med lidt lys, og hvor jorden ikke er alt for tør. Skovjordbær er en flerårig plante og kan danne store tæpper, hvor mange planter vokser samlet.

Opskrifter / anvendelse

Skovjordbær spises bedst friske, hvor deres intense smag virkelig kommer til sin ret. De kan bruges på samme måde som almindelige jordbær og passer særligt godt sammen med:

  • chokolade
  • fløde
  • yoghurt
  • vanilje
  • mynte

De egner sig godt til:

  • morgenmad og grød
  • desserter
  • kager
  • marmelade
  • saft

Bærrene er blødere end dyrkede jordbær og smelter næsten på tungen.

Spiselige plantedele

Bær.

(Bladene kan også bruges til te, men anvendes sjældnere).

Kendetegn

Skovjordbær er en lav plante, som normalt bliver op til 15 cm høj.

  • lange rodslående udløbere
  • runde, svagt hårede og ofte rødlige stængler
  • blade i sæt af tretakkede bladkanter
  • den midterste tak på bladet rager længere frem end de andre
  • bladoversiden er mørkere end undersiden

Blomsterne sidder på oprette skud og er hvide med fem kronblade. Frugten ligner en miniudgave af almindelige jordbær.

Forvekslingsmuligheder

Skovjordbær kan forveksles med flere beslægtede arter.

Bakkejordbær – Bakkejordbær har ingen eller meget korte udløbere. Bladene adskiller sig ved, at endesmåbladets yderste tak ikke rager så langt frem som hos skovjordbær. Desuden har bakkejordbær en sølvglinsende bladunderside, mens skovjordbær er grøn.

Jordbærpotentil – Denne art har enlige eller parvise blomster, mens skovjordbær har en lille blomsterstand.

Spansk jordbær – Hos spansk jordbær rager blomster og frugter op over bladene, mens de hos skovjordbær sidder i samme højde som bladene. Spansk jordbær er dog sjælden og truet.

I haver kan man også finde forskellige dyrkede jordbærarter, som alle er spiselige.

Forgiftningsfare

Ingen kendt risiko for forgiftning.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top