Angelica archangelica
Strandkvan er en kraftig skærmplante, som har været brugt siden vikingetiden. Den blev sandsynligvis bragt nordpå af nordboerne og har siden været værdsat for sin særlige og intense smag. Den regnes som en af de første dyrkede nytteplanter i Norden.
Planten er toårig. Første år danner den en stor bladroset, som kan minde lidt om en kraftig skvalderkål. Andet år skyder den i vejret og udvikler sine karakteristiske store kuglerunde blomsterskærme. Man skal være opmærksom ved indsamling, da planten kan minde om flere giftige skærmplanter.
Sæson
Marts – september
Voksested
Strandkvan findes ofte tæt ved kysterne, hvor klimaet er fugtigt. Den trives bedst:
- lidt væk fra det løse strandsand
- hvor jorden er fugtig og næringsrig
- i halvskygge
Man kan også finde den:
- i kanten af skove
- langs vandløb
- i fugtige enge
- i det åbne land
Opskrifter / anvendelse
Strandkvan har en meget karakteristisk smag, som er aromatisk, krydret og let parfumeret.
- Rødderne kan bruges på samme måde som pastinak.
- Frøene kan bruges som krydderi til fisk og lam.
- I Grønland bruges frøene også traditionelt til sælretter.
Stænglerne anvendes ofte i det søde køkken. De kan f.eks.:
- sukker
- koges
- tørres
- bruges i desserter
- bages i tærter, fx sammen med rabarber
Planten bruges også til snaps, hvor den giver en aromatisk smag. Kvan kan også bruges i marmelader, hvor den fremhæver syrlige smage.
Spiselige plantedele
Alle dele af planten kan anvendes:
- rødder
- stængler
- blade
- blomster
- frø
Frøene bør dog bruges i begrænsede mængder.
Kendetegn
Strandkvan er en stor og markant plante, som kan blive op til 2 meter høj.
- kraftig, hul og glat stængel
- ofte rødgrøn farve
- store savtakkede blade
- kuglerunde blomsterskærme med mange små lysegrønne blomster
Et meget karakteristisk træk er, at der på stænglens sideskud sidder et blad der krøller sig omkring skuddet og snor sig ud mod enden.
Forvekslingsmuligheder
Strandkvan kan forveksles med andre skærmplanter, hvor nogle er meget giftige. Man skal især være opmærksom på:
- skarntyde
- bjørneklo
- giftig tyde
Det er lettest at kende planten sikkert, når den står i blomst i sit andet år. Man kan derefter vende tilbage året efter og høste nye planter, som er vokset frem fra selvsåning.
Forgiftningsfare
Planten bør spises i begrænsede mængder, da den indeholder furokumariner. Disse stoffer findes især i roden og frøene.
Strandkvan er i familie med bjørneklo, og plantesaften kan i nogle tilfælde give hudreaktioner, hvis huden udsættes for sollys efter kontakt. Det er derfor en god idé at:
- bruge handsker ved høst
- være forsigtig ved tilberedning