Plantago maritima
Strandvejbred er en flerårig plante i vejbredfamilien. Den er særligt tilpasset salte miljøer og vokser naturligt langs kyster, strandenge og andre steder med saltpåvirkning.
Planten spreder sig blandt andet ved hjælp af frø, som er vandtætte og derfor let kan transporteres med vandet. Frøene er også klæbrige og kan sætte sig fast under fodsåler eller på bildæk, hvilket hjælper planten med at sprede sig.
Navnet Plantago stammer fra latin planta, som betyder fodsål. Det kan enten henvise til bladets form eller til, at planten ofte spredes via menneskers fodtrin.
Strandvejbred kan variere lidt i smag fra plante til plante. Derfor kan det betale sig at smage på flere planter og høste fra dem, der smager bedst.
Voksested
Strandvejbred findes i hele Danmark, men er mest almindelig langs kysterne. Den vokser især på:
- strandenge
- strandvolde
- kystnære græsarealer
- grøfter og skrænter
- vejkanter hvor der saltes om vinteren
Planten trives i saltpåvirket jord, men kan også findes længere inde i landet.
Opskrifter / anvendelse
Strandvejbred har en sprød, salt og let aromatisk smag, som gør den populær i det nordiske køkken.
De unge blade kan bruges rå eller let tilberedte. Med alderen bliver bladene mere trævlede og let bitre, men de bliver bedre ved tilberedning. Den kan blandt andet bruges til:
- salater
- supper
- pasta- og risretter
- fiskeretter
- æggeretter
- smør eller pesto
- syltning
Unge blade kan bruges rå, hvor de giver en frisk og salt smag. Ved tilberedning får de en smag, der minder lidt om kål eller spinat.
I ældre danske opskrifter er strandvejbred blevet brugt i supper sammen med vejbreboller, og i Sønderjylland har den været brugt som erstatning for grønkål i grønlangkål.
Spiselige plantedele
- blade
- blomsterstande (unge)
- frø
Bladene er den mest anvendte del.
Medicinsk anvendelse
Som andre vejbredarter har strandvejbred været brugt i folkemedicin og naturmedicin. Planten indeholder blandt andet:
- slimstoffer
- garvestoffer
- mineraler
- antioxidante plantestoffer
Traditionel anvendelse
Vejbredarter er kendt for deres sårhelende og antiinflammatoriske egenskaber. De har traditionelt været brugt til:
- små sår
- insektbid
- hudirritation
- rifter og skrammer
Friske blade kan knuses og lægges direkte på huden som et urtelag, hvor de virker kølende og lindrende.
Indvortes brug
Te eller udtræk af vejbred er traditionelt blevet anvendt ved:
- hoste
- irritation i luftvejene
- mild halsbetændelse
- fordøjelsesproblemer
Slimstofferne kan virke beskyttende og lindrende for slimhinderne i både hals og mave.
Kendetegn
Strandvejbred danner en roset ved jordoverfladen.
- lange, smalle og kødfulde blade
- grågrøn farve
- bladene er glatte og ofte med en rille i midten
- bladløse blomsterstængler
- små brunlige blomster samlet i en tæt aks
- tydelige gule støvdragere når planten blomstrer
Planten kan blive op til 1 meter høj, men er ofte lavere.
Forvekslingsmuligheder
Der findes flere arter af vejbred, som kan ligne hinanden. Den kan især forveksles med:
- fliget vejbred
- strandtrehage
Strandtrehage kan dog kendes på:
- mere åbne blomsteraks
- blomster i små grupper
- blade der er ovale i tværsnit
Strandvejbred har derimod fladere blade med en tydelig rille på oversiden.
Forgiftningsfare
Ingen kendt risiko for forgiftning. Strandvejbred anses generelt for at være en sikker spiselig plante.




