Sedum telephium
Sankt Hansurt er en flerårig sukkulent plante i stenurtfamilien. Den er meget kendt fra haver, men findes også forvildet i naturen i Danmark. Planten lagrer vand i sine tykke blade og kan derfor klare lange perioder med tørke.
Den kaldes også kysseurt, kærlighedskål og lykkeblomst, og har gennem tiden haft en særlig plads i folketro og overtro. I gamle dage blev planten blandt andet brugt til at spå om kærlighed og fremtid.
I dansk folklore lagde man to blade af planten sammen for at se, om de voksede sammen. Hvis de gjorde, mente man at det varslede kærlighed eller et godt ægteskab.
Planten har en lang høstsæson og er især værdsat for sine sprøde og saftige blade.
Voksested
Sankt Hansurt trives bedst på tørre og solrige steder, men er generelt meget hårdfør. Den kan findes:
- i haver
- på skrænter
- langs stier
- på stenede områder
- i vejkanter
- på tørre enge
Den foretrækker veldrænet jord og klarer sig godt selv i næringsfattige områder.
Opskrifter / anvendelse
Sankt Hansurt har en mild, frisk og let syrlig smag, og bladene er sprøde og saftige. Den kan bruges både rå og let tilberedt. Den egner sig blandt andet til:
- salater
- sandwiches
- kartoffelsalat
- tzatziki
- urteblandinger
- som grønt tilbehør
Planten passer godt til:
Den tåler kun mild varmebehandling, da høj varme hurtigt gør bladene bløde. Derfor tilsættes den ofte sidst i retten.
Spiselige plantedele
- blade
- blomster
- unge stængler
Bladene er den mest anvendte del.
Medicinsk anvendelse
Sankt Hansurt har traditionelt været anvendt i folkemedicin, især udvortes. Planten indeholder blandt andet:
- organiske syrer
- slimstoffer
- antioxidante plantestoffer
Hud og sår
Den friske plantesaft har traditionelt været brugt til:
- mindre sår
- rifter
- hudirritation
- insektbid
- lette forbrændinger
Knuste blade kan lægges direkte på huden, hvor de virker kølende og lindrende.
Hudpleje
I naturmedicin har planten også været brugt til:
- tør hud
- små hudbetændelser
- solskoldning
Sukkulente planter som stenurt er kendt for deres fugtende og beroligende virkning på huden.
Indvortes brugIndvortes brug er mindre almindelig i moderne urtemedicin, men planten har historisk været brugt i små mængder som mild styrkende urt.
Kendetegn
Sankt Hansurt bliver typisk 30–80 cm høj.
- tykke og saftige blade
- dugget blågrøn farve
- runde til dråbeformede blade
- svagt tandet bladkant
- blade der sidder parvis eller enkeltvis
- store flade blomsterstande
Blomsterne er oftest rosa eller pink, men kan også være lilla eller hvidlige. Blomsterstanden minder ofte om en flad broccoli.
Forvekslingsmuligheder
Der er generelt ingen alvorlige forvekslingsmuligheder, da planten er meget karakteristisk.
Forgiftningsfare
Planten anses generelt for ikke at være giftig, og der er ikke registreret forgiftninger.
Alligevel fraråder myndighederne nogle steder at spise den i større mængder, da der er begrænset viden om indholdsstofferne.