
Kantareller og andre svampe er velegnede til syltning, så de kan gemmes og nydes hen over vinteren. De kan krydres efter smag. I denne version bruges stjerneanis, laurbær og peberfrugt, men et glas kun med enebær er også skønt.
Du skal bruge
- 500 g kantareller
- 5 dl eddike
- 5 dl rørsukker
- 3 stjerneanis
- 4 laurbærblade
- 2 spsk finthakket peberfrugt
Sådan gør du
- Rist kantarellerne godt af på en tør pande, så væden fordamper.
- Kom dem i et skoldet glas sammen med krydderierne.
- Bring eddike og sukker i kog, til sukkeret er opløst.
- Hæld den varme lage over svampene og luk glasset.
Kan holde sig et par uger i køleskab, hvis hygiejnen er god.
Henkogning (for længere holdbarhed)
Skru låget let på og sæt glasset i ovnen ved 100 grader i 1 time. Tag det ud og skru låget helt fast. Kan holde sig helt til næste sæson.