Vaccinium vitis-idaea
Tyttebær er en af Nordens mest kendte vilde bærplanter. De små røde bær har været brugt som føde i tusinder af år og spiller stadig en stor rolle i nordisk madkultur.
Arkæologiske fund viser, at tyttebær allerede blev brugt i bronzealderen. Ved fundet af Egtvedpigen fandt man rester af øl, som sandsynligvis var brygget med tyttebær og andre vilde planter. Bærrene blev også brugt til vin og som konservering i gamle dage.
Bærrene smager syrligt og let bittert, når de spises rå, men får en langt mildere og rundere smag, når de tilberedes.
Tyttebær indeholder naturligt benzoesyre, som virker konserverende. Derfor kan bærrene holde sig længe uden tilsatte konserveringsmidler.
Sæson
Bær – august til oktober
Bærrene kan ofte holde sig længe på planten og kan plukkes langt ind i efteråret.
Voksested
Tyttebær vokser især på den jyske hede og findes i store mængder i Jylland samt i dele af Nordsjælland. Den trives bedst i:
- sur jord
- heder og lyngområder
- fyrreskove
- moser
- klipper og overdrev
Planten foretrækker solrige steder, men kan også vokse i let skygge.
Anvendelse i køkkenet
Tyttebær er meget anvendt i det nordiske køkken og passer særligt godt til kraftige retter. Bærrene bruges blandt andet til:
- tyttebærgelé
- marmelade
- saft
- sauce til vildt og oksekød
- tilbehør til frikadeller og kartoffelmos
- bagværk som brød og kager
- snaps
- desserter og syltede bær
I Sverige serveres tyttebær traditionelt til mange retter, blandt andet kødboller og vildt. Bærrene kan også fryses, hvilket gør dem lidt mildere i smagen.
Spiselige plantedele
Bær.
Bladene kan også anvendes til te.
Kendetegn
Tyttebær er en lille stedsegrøn dværgbusk, som bliver cirka 5–30 cm høj.
Bladene er små, læderagtige og mørkegrønne med blank overside. På undersiden er de lysere og har små mørke prikker.
Planten blomstrer i juni med små hvide eller svagt lyserøde klokkeformede blomster, som sidder i nikkende klaser.
Bærrene er runde, klare røde og sidder ofte samlet i små klaser.
Forvekslingsmuligheder
Tyttebær kan forveksles med hede-melbærris.
Melbær har dog:
- ingen mørke prikker på undersiden af bladene
- mere melede bær
Melbær er ikke giftige, men kan virke irriterende for maven i større mængder.
Tyttebær kan også krydse sig med blåbær, hvilket i sjældne tilfælde kan give hybrider. Enkelte gange findes også planter med hvide bær.
Forgiftningsfare
Ingen forgiftningsfare.