Cardamine amara
Vandkarse er en flerårig plante i korsblomstfamilien, som vokser i fugtige områder ved vandløb, kilder og moser. Den er kendt for sin skarpe og let bitre karsesmag, som især er tydelig i vinterhalvåret.
Planten kan minde om almindelig karse i smagen og bruges ofte på samme måde i køkkenet. Den friske og pebrede smag gør den velegnet til at give modspil til fede retter.
Navnet Cardamine stammer fra græsk og betyder en slags karse, mens amara betyder bitter, hvilket henviser til plantens karakteristiske smag.
Vandkarse er en af de planter, der kan sankes tidligt på året og ofte også om vinteren, hvis den vokser steder hvor vandet ikke fryser til.
Når man samler planter nær vandløb, bør man altid være opmærksom på omgivelserne. Hvis der er græssende husdyr i nærheden, kan deres afføring sprede leverparasitter via vandet. Er man i tvivl, kan planten blancheres eller kort opvarmes, hvilket dræber eventuelle parasitter.
Sæson
Blade og skud – november til juni
Blomster – maj til juni
I milde vintre kan planten findes næsten hele året.
Voksested
Vandkarse trives i fugtige og våde områder. Den findes typisk ved:
- åer og vandløb
- kilder og kildevæld
- moser
- våde grøfter
- fugtige enge
- skovområder med rindende vand
Planten er rimelig almindelig i Danmark, især i Østjylland og Nordsjælland, men kan findes i store dele af landet.
Anvendelse i køkkenet
Vandkarse har en skarp og let bitter smag, som minder om almindelig karse eller mild sennep. Den kan bruges som:
- krydderurt
- salat
- garniture
- på smørrebrød
- krydderi i dressinger og mayonnaise
- smagsgiver i supper
Den passer især godt til:
- kartoffelsalat
- æggesalat
- karsemayo
- tomatsalsa
- fisk og skaldyr
- kødretter
Den kan også bruges som erstatning for peberrod, sennep eller sort peber i nogle retter.
Friske blade er bedst rå, men kan også tilsættes varme retter lige før servering.
Medicinsk anvendelse
Som mange andre planter i korsblomstfamilien indeholder vandkarse sennepsolier (glucosinolater), som giver den skarpe smag.Traditionelt er planten blevet brugt til:
- at stimulere fordøjelsen
- at øge appetitten
- at støtte kroppens udrensning
- at modvirke vitaminmangel
Den har også været brugt som forårstonic, fordi den indeholder vitamin C og andre næringsstoffer efter en lang vinter. Den skarpe smag kan stimulere:
- spytproduktion
- fordøjelsesenzymer
- mavesaft
Spiselige plantedele
De overjordiske dele anvendes, især:
- blade
- unge skud
- blomster
Kendetegn
Vandkarse bliver typisk 20–40 cm høj. Planten har:
- små hvide blomster med fire kronblade
- blomster samlet i klaser
- glatte skeformede blade
- blade der sidder parvis modsat hinanden
Stænglerne er oprette og kan forgrene sig let. De har hvid marv i midten.
Forvekslingsmuligheder
Vandkarse kan forveksles med andre karseslægter som:
- engkarse
- sumpkarse
Disse har ofte hul stængel, mens vandkarsens stængel er fyldt. Derudover har de andre arter ofte:
- mere violette blomster
- mørkere årer i blomsterne
- gule støvknapper
Vandkarsens blomster er typisk mindre og mere hvide.
Forgiftningsfare
Planten er ikke giftig. Man bør dog være opmærksom på, hvor den samles, da planter fra vandløb nær græssende dyr kan være udsat for leverikter (leverparasitter).
Er man i tvivl, kan planten blancheres eller tilberedes, hvilket dræber parasitter.




