Malus sylvestris
Vildæble er det oprindelige æbletræ i Europa og regnes som forfader til mange af de æblesorter, vi dyrker i dag. Træet findes i skove, hegn og krat og kan leve i mange år.
Navnet sylvestris betyder “voksende i skov”. Vilde æbler krydsbestøver ofte med både andre vilde æbler og dyrkede sorter. Derfor kan frø fra et æble give et træ med helt andre frugter end modertræet.
Der findes derfor stor variation i naturen – nogle æbler er meget sure, andre mildere eller mere aromatiske. Denne variation gør vilde æbler særligt interessante i køkkenet.
Æblerne er modne, når de slipper grenen let eller begynder at falde til jorden. Man kan også skære et æble over og se på kernerne – mørke kerner betyder, at æblet er modent.
Sæson
Frugter – august til oktober
Blomstring – maj til juni
Voksested
Vildæble vokser mange forskellige steder, så længe jorden ikke er for tør eller næringsfattig. Man finder dem typisk:
- i skove og skovkanter
- i levende hegn
- i krat
- på gamle gård- og markarealer
- langs veje og stier
Træerne findes i store dele af Danmark og kan også vokse tæt på byområder.
Anvendelse i køkkenet
Vilde æbler er ofte mere syrlige og aromatiske end dyrkede æbler. Det gør dem velegnede til mange retter. De kan blandt andet bruges til:
- æblemost
- cider
- snaps
- æblegelé
- æbleeddike
- kompot
- chutney
I det søde køkken egner de sig til:
- æblekager
- tærter
- karamelliserede æbler
- æblechips
- marmelade
I det salte køkken kan de bruges til:
- gryderetter
- vildtretter
- salater
- fermenterede retter
De kan også skæres i små tern og koges ud i retter, hvor de giver syre og dybde i smagen.
Opbevaring
Nogle vilde æbler kan holde sig længe, hvis de opbevares korrekt. Opbevar dem:
- køligt
- tørt
- mørkt
Læg dem med stilken opad, gerne på papir eller i en trækasse. Nogle sorter kan holde sig flere måneder.
Medicinsk og traditionel anvendelse
Æbler har gennem historien været brugt både som mad og i folkemedicin. De indeholder blandt andet:
- C-vitamin
- fibre (pektin)
- antioxidanter
- frugtsyrer
Traditionelt er æbler blevet brugt til:
- at støtte fordøjelsen
- at regulere maven
- at styrke immunforsvaret
- at give energi under sygdom
Æbleeddike har også været anvendt som:
- fordøjelsesmiddel
- mildt konserveringsmiddel
- hudplejemiddel
Spiselige plantedele
- frugten
- blomster (kan bruges som pynt eller i te)
Kendetegn
Vildæble er et mindre træ eller en stor busk. Det kendes på:
- hvide til lyserøde blomster om foråret
- blomster med fem kronblade
- små æbler på typisk 2–4 cm i diameter
- runde eller let aflange frugter
- grønne til gullige æbler, ofte med rød kind
Bladene er ovale og savtakkede.
Forvekslingsmuligheder
Vildæble kan forveksles med:
- forvildede haveæbler
- paradisæbler
Alle disse æbler er spiselige, men kan variere meget i smag.
Forgiftningsfare
Æbler er ikke giftige.
Æblekerner indeholder dog stoffet amygdalin, som i kroppen kan omdannes til små mængder blåsyre (hydrogencyanid).
Man skal dog spise meget store mængder knuste kerner for at blive forgiftet, så almindelig indtagelse af æbler udgør ingen risiko.