Pastinaca sativa
Vild pastinak er en meget almindelig plante i Danmark og ses ofte langs veje, grøftekanter og åbne marker. Den tilhører skærmplantefamilien, som også omfatter blandt andet gulerod, skvalderkål og bjørneklo.
Planten er toårig. Første år danner den en roset af blade og en kraftig rod. Andet år skyder den en høj blomsterstængel, sætter frø og dør derefter. Under dårlige vækstforhold kan det dog tage flere år, før planten blomstrer.
Den kendes især på sine gule skærmblomster, som adskiller den fra mange andre vilde skærmplanter, der typisk har hvide blomster.
Sæson
Marts – oktober
Det afhænger af hvilken del af planten man ønsker at samle:
- Rødder – efterår, vinter og tidligt forår
- Blade – forår og tidlig sommer
- Blomster – juni til august
- Frø – sensommer
Hvis vinteren er mild, kan rødderne ofte høstes hele året.
Voksested
Vild pastinak trives bedst på solrige steder og kan godt lide forholdsvis tør jord. Man finder den ofte:
- langs grøftekanterved veje og stierpå enge og markeri åbent landskabi parker og haver
Den kan brede sig over store områder, især langs vejkanter.
Anvendelse i køkkenet
Smagen minder meget om almindelig pastinak, men kan variere fra plante til plante. Nogle rødder er milde og søde, mens andre er mere skarpe i smagen.
Roden kan bruges både rå og tilberedt. Den egner sig blandt andet til:
- ovnbagte rodfrugter
- supper
- gryderetter
- rodfrugt fritter
- mos
- brød og bagværk
Den kan også rives rå i salater eller bruges sammen med andre rodfrugter i ovnretter.
Blomsterne kan bruges som spiselig pynt, og frøene kan anvendes som et mildt krydderi.
Under håndtering bør man være forsigtig med plantesaften.
Spiselige plantedele
- rod
- blade
- blomster
- frø
Det er især roden, der samles og bruges i madlavning.
Kendetegn
Vild pastinak er en høj plante, som kan blive op til 140 cm høj. Den kendes på:
- gule skærmblomster
- en kraftig, glat stængel som kan være let behåret
- store, fligede blade
- en karakteristisk krydret duft
Blomsterne sidder i flade skærme, som kan minde om små paraplyer.Blomstringen sker typisk fra juni til august.
Forvekslingsmuligheder
Den kan minde lidt om lundgylden (Smyrnium perfoliatum), som også har gule skærmblomster.
Forskellen ses især på bladene, som ser meget anderledes ud.
Generelt er vild pastinak dog ret let at kende, fordi de fleste andre vilde skærmplanter har hvide blomster.
Forgiftningsfare
Vild pastinak indeholder stoffet furanocoumariner, som også findes i bjørneklo.
Saften fra planten kan gøre huden meget følsom overfor sollys. Hvis plantesaft kommer på huden og udsættes for sol, kan det give:
- blærer
- rødme
- sår
- pigmentforandringer
Reaktionen kan i svære tilfælde minde om forbrændinger.
Hvis man får plantesaft på huden, bør man:
- vaske området grundigt
- undgå sollys på huden
- dække området i flere dage
Ved indsamling kan det være en god idé at bruge handsker.