Latinsk navn: Rumex acetosa
Familie: Syrefamilien (Polygonaceae)
Andre navne: Engsyre, skovsyre (ikke at forveksle med Oxalis), sorrel, common sorrel
Kort beskrivelse
Almindelig syre er en flerårig urt med en karakteristisk frisk, syrlig smag. Den bliver typisk 30–80 cm høj og danner en roset af lange, spydformede blade ved jordoverfladen.
Fra midten af rosetten vokser en opret blomsterstængel med små rødgrønne blomster, der senere udvikler sig til frø.
Planten er meget almindelig i Danmark og findes i enge, græsmarker, vejkanter og skovlysninger.
Syre har været brugt i både køkken og naturmedicin i århundreder og er stadig en vigtig ingrediens i mange europæiske retter.
Spiselige plantedele
- blade
- blomster
- frø
- sjældnere rod
De unge blade er de mest anvendte i madlavning.
Smag
Syre har en karakteristisk smag, der er:
- frisk citronagtig
- syrlig
- let urteagtig
Smagen skyldes især oxalsyre, som også findes i rabarber og spinat.
Anvendelse i køkkenet
Syre er en klassisk ingrediens i mange europæiske køkkener.
Typiske anvendelser
- salater
- supper
- stuvninger
- saucer
- smoothies
- juice
- pesto
- omeletter
- fiskeretter
I det salte køkken kan den bruges som en grøn urt på linje med spinat. I det søde køkken kan den fungere som en naturlig erstatning for citron.
Eksempler på retter
- fransk soupes à l’oseille (syresuppe)
- syresauce til fisk
- syre pesto
- syreis
- syre-fromage
Blomster og frø kan også bruges som smagsgivere i bagværk, f.eks. i brød og pandekager.
Medicinske egenskaber
Historisk er syre blevet brugt i naturmedicin for flere egenskaber.
Traditionelle virkninger
- fordøjelsesfremmende
- appetitstimulerende
- mildt rensende
- let vanddrivende
- febernedsættende
Den har især været brugt til:
- fordøjelsesproblemer
- vitaminmangel (skørbug)
- feber
- hudproblemer
Bladene indeholder en række vitaminer og mineraler, som tidligere gjorde planten vigtig som forårsføde efter vinteren.
Næringsstoffer
Syre er rig på flere næringsstoffer, blandt andet:
- vitamin C
- vitamin A
- kalium
- magnesium
- jern
- antioxidanter
Det gjorde planten historisk vigtig som forårsgrønt efter vinterens mangel på friske planter.
Aktive stoffer
Syre indeholder blandt andet:
- oxalsyre
- flavonoider
- tanniner
- organiske syrer
- antioxidanter
Oxalsyren giver plantens karakteristiske syrlige smag.
Historisk brug
Syre har været brugt i madlavning siden antikken. I middelalderen blev planten dyrket i klosterhaver og brugt til:
- supper
- saucer
- medicinske urteblandinger
Den var også vigtig som vitaminkilde for søfolk, da den kunne forebygge skørbug. I nordlige kulturer blev planten brugt som forårstonikum, når vinterens føde havde været vitaminfattig.
Høst
Blade / Marts – maj
Efter blomstring kan nye blade igen høstes frem til efteråret.
Blomster / Maj – juni
De bedste blade er unge og lysegrønne. Når planten blomstrer, bliver bladene ofte grovere og mere bitre.
Man kan skære blomsterstænglen af for at fremme dannelsen af nye blade.
Voksested
Syre vokser i mange forskellige miljøer:
- enge
- græsmarker
- vejkanter
- skovlysninger
- parker
- haver
Planten trives bedst i:
- fugtig jord
- sol eller halvskygge
- næringsrig jord
Den er tolerant overfor forskellige jordtyper og pH-værdier.
Kendetegn
- 30–80 cm høj
- spydformede blade
- opret blomsterstængel
- små rødgrønne blomster
- syrlig smag
Bladene har ofte to små nedadrettede flige ved bladbasen.
Forvekslingsmuligheder
Dusk-syre (Rumex thyrsiflorus)
Meget lignende art.
Forskelle:
- smallere blade
- kraftigere vækst
- mere grågrøn farve
Den er også spiselig.
Rødknæ (Polygonum aviculare)
Kan ligne, men har meget smallere blade. Også spiselig.
Dyrkede arter
Der findes også dyrkede arter som:
- fransk syre (Rumex scutatus)
Disse har ofte mildere smag.
Sikkerhed
Syre indeholder oxalsyre, som i store mængder kan være belastende for kroppen.
Personer med:
- nyreproblemer
- tendens til nyresten
bør undgå store mængder. Ved normal brug i madlavning anses planten generelt for sikker. Tilberedning reducerer noget af oxalsyren.