Rubus chamaemorus
Multebær er en lav arktisk plante i rosenfamilien og er beslægtet med hindbær og brombær. Den er især kendt for sine gyldne bær, som i Norden regnes for en af naturens fineste delikatesser.
Planten vokser naturligt i kolde og fugtige områder og er almindelig i Skandinavien, især i Norge, Sverige og Finland. I Danmark er den derimod meget sjælden og findes kun få steder i højmoser.
Multebær er optaget på den danske rødliste som en sjælden plante, og derfor bør den ikke høstes i Danmark. I de nordlige lande vokser den dog i store bestande og plukkes i stor stil.
Bærrene indeholder naturligt benzoesyre, som virker konserverende. Det betyder, at multebær kan holde sig længere end mange andre bær.
Sæson
Blomster – maj til juni
Bær – juli til oktober
Voksested
Multebær vokser i kølige og næringsfattige moser. Den findes især i:
- højmoser
- fattigkær
- tørvemoser
- fugtige hedeområder
- områder med tørvemos
Planten vokser ofte sammen med:
- tørvemos
- lyng
- kæruld
- tranebær
Den trives bedst i køligt klima og fugtig, sur jord. Ideelle temperaturer ligger under ca. 18 °C, men planten kan overleve meget hårde vintre ned til omkring –40 °C. Under blomstringen er planten dog følsom over for frost. I Danmark findes den blandt andet i:
- Lille Vildmose
- Store Vildmose
- Gribskov
- områder syd for Gurre Sø
Opskrifter / anvendelse
Multebær regnes for en gastronomisk delikatesse. Smagen er sød, syrlig og aromatisk, ofte beskrevet som en blanding af:
- passionsfrugt
- abrikos
- honning
Bærrene bruges ofte til:
- marmelade
- syltning
- saft
- puré
- desserter
- likør
De passer også godt til:
- yoghurt
- is
- pandekager
- kager
I Norge og Finland serveres multebær ofte til:
- vildt
- fisk
- osteborde
Den fine smag gør, at bærrene ofte bruges ret enkelt, så aromaen ikke overdøves.
Spiselige plantedele
- bær
Medicinske egenskaber
Multebær er rige på:
- C-vitamin
- antioxidanter
- organiske syrer
De har traditionelt været brugt som en vigtig kilde til vitaminer i nordlige områder, hvor friske frugter var svære at få. Bærrene har også været brugt til at:
- styrke immunforsvaret
- forebygge skørbug
- støtte fordøjelsen
Historisk brug
I Norden har multebær i århundreder været en værdifuld naturressource. I nogle områder blev bærrene betragtet som så værdifulde, at moseområder med multebær havde ejere, og høsten kunne være reguleret.
Bærrene blev brugt til:
- syltning
- saft
- vin og likør
På grund af det naturlige indhold af benzoesyre kunne bærrene opbevares længe uden at blive dårlige.
Kendetegn
Multebær er en lav plante, som typisk bliver 5–10 cm høj.Den vokser opret fra jordstængler.
Bladene er:
- 5–7-lappede
- rynkede
- med bløde takker i kanten
Bladene er lysegrønne på både over- og underside. Blomsterne er:
- hvide
- enkeltstående
- sidder i enden af stilken
Planten er særbo, hvilket betyder at han- og hunblomster sidder på forskellige planter. Bærrene ligner små brombær. Under modningen skifter de farve fra:
- rød → til gylden gul/orange, når de er modne.
Forvekslingsmuligheder
Multebær kan normalt ikke forveksles med andre vilde planter i Danmark.
Den kan dog minde lidt om den dyrkede guldbær, som er en beslægtet art. Den lave vækst, de rynkede blade og de gyldne bær gør den ellers ret karakteristisk.
Forgiftningsfare
Der er ingen risiko for forgiftning ved at spise bærrene.