Salicornia europaea
Salturt kaldes også kveller eller kragetæer. Det er en lav kystplante, som er meget salt i smagen, fordi den optager store mængder salt fra det miljø den vokser i.
Planten er blevet populær i det nordiske køkken og bruges ofte på gastronomiske restauranter, hvor den fungerer som en naturlig salt grøntsag fra havet.
Salturt kan også dyrkes i haven, hvis jorden er sandet eller let sandet. Den trives bedst i jord med lidt salt og bliver ekstra glad hvis man lægger tang som bunddække omkring planten.
Når man høster salturt, er det bedst at klippe de øverste friske skud af med en saks. Hvis man trækker planten op, kan rødderne nemt følge med op, og så kan den ikke vokse videre.
Sæson
Juni – september
De yngste skud er normalt mest sprøde og velsmagende.
Voksested
Salturt vokser langs kysterne i områder med meget saltvand. Den findes især:
- i Vadehavet
- på strandenge
- i tidevandsområder
- langs salte laguner
Planten tåler at blive overskyllet af tidevandet, og man finder ofte mange planter samlet på samme sted.
Opskrifter / anvendelse
Salturt smager næsten som en bid af havet og bruges derfor bedst i moderate mængder. Den kan anvendes både rå og tilberedt.Typiske anvendelser
- rå i salater
- blancheret eller smørdampet
- som tilbehør til fisk
- i wokretter
- i risotto
- i supper
- i tærter
- stegt kort på panden i smørhakket i frikadeller
Salturt kan også:
- syltes
- fermenteres
- konserveres i olie
- tørres og kværnes til plantesalt
Olien fra salturt kan få en grøn farve og mild havsmag, og den kan bruges i dressinger og marinader.
Senere på sæsonen bliver planten mere træagtig, og her er det bedst kun at bruge de unge topskud.
Salturt kan også bruges i det søde køkken, hvor lidt salt kan fremhæve søde og fede smage.
Spiselige plantedele
Overjordiske dele. Det er især de unge skud og stængler, der bruges.
Kendetegn
Salturt er en lav, enårig plante med tykke, kødfulde stængler.
- 10–25 cm høj
- saftige og ledopdelte stængler
- rund og sukkulent-lignende plante
- ofte forgrenet
- lysegrøn i starten af sommeren
- bliver senere rødlig
Grenene sidder ofte parvis overfor hinanden.
Forvekslingsmuligheder
Ingen farlige forvekslingsmuligheder.
Forgiftningsfare
Ingen kendt risiko for forgiftning.