Latinsk navn: Betula
Familie: Birkefamilien (Betulaceae)
Kort beskrivelse
Birk er et af de mest karakteristiske træer i den nordiske natur og kendes let på sin lyse bark og lette, elegante krone. Træet er hurtigtvoksende og blandt de første arter, der etablerer sig på åbne områder efter skovrydning eller brand.
I Danmark findes især to vilde arter: vortebirk (Betula pendula) og dunbirk (Betula pubescens). De ligner hinanden meget, men kan skelnes på deres kviste og blade.
Birk har gennem historien været et meget nyttigt træ. Det har været brugt til mad, drikke, medicin, redskaber og optænding. Særligt birkesaft har været en vigtig forårstradition mange steder i Norden.
Spiselige plantedele
- birkesaft
- unge blade
- inderbark (cambium)
- unge skud
Disse dele kan anvendes både i madlavning, te og drikke.
Smag
Birk har en mild og frisk smag.
Typiske smagsnoter:
- let sød
- frisk og grøn
- mildt urteagtig
Birkesaft er meget mild i smagen og minder lidt om svagt sukkervand med et strejf af træ og forår.
Anvendelse i køkkenet
Birkesaft
Birkesaft tappes typisk i det tidlige forår, lige før løvspring. Saften kan:
- drikkes frisk
- koges ind til sirup
- bruges i saft eller is
- anvendes i fermenterede drikke
Hvis saften fryses, kan den første optøede del hældes fra. Den indeholder ofte mere smag og sødme.
Unge blade
De helt unge birkeblade kan bruges i køkkenet. De kan blandt andet anvendes:
- friske i salater
- i urtete
- i kryddersalt
- i milde grøntsagsretter
Bladene skal helst plukkes tidligt på foråret, mens de stadig er bløde.InderbarkInderbarken – også kaldet cambium – er spiselig. I friluftsliv og overlevelsessituationer er den blevet brugt:
- i supper
- i gryderetter
- som nudellignende strimler
- rå i små mængder
Den har en mild, let sødlig smag.
Traditionel brug
Birk har haft stor betydning i nordisk kultur. Den har blandt andet været brugt til:
- optænding (barken brænder selv når den er fugtig)
- plantefarvekurve og redskaber
- tagmateriale i nordlige områder
Birkesaft har også været anvendt som en forårsdrik, der markerede overgangen fra vinter til forår.
Sæson
Blade / april – maj
Saft / marts
Blomster / maj
Birkesaften løber kun i en kort periode om foråret, når træet begynder at transportere vand fra rødderne op i kronen.
Voksested
Birk er meget almindelig i Danmark og findes både i skove og åbne landskaber. Den vokser især på:
- lysåbne skovområder
- heder
- skovkanter
- enge og fugtig jord
- sandede og næringsfattige jorde
Dunbirk trives bedst på fugtig jord, mens vortebirk ofte findes på tørre og sandede steder.
Kendetegn
- træ op til ca. 30 meter højt
- karakteristisk hvid bark der skaller
- små ægformede blade med savtakket kant
- lange hængende rakler (blomsterstande)
- små vingede frø
Raklerne er lange blomsterstande, som udvikler sig i foråret og senere frigiver mange små frø.
Forvekslingsmuligheder
Der findes flere arter af birk, men de to mest almindelige i Danmark er:
Vortebirk (Betula pendula)
- hængende grenerødlige kvistesmå harpiksagtige vorter på grenene
Dunbirk (Betula pubescens)
- oprette grene
- grønne kviste
- fine hår (dun) på kviste og blade
Der findes også dyrkede arter som f.eks. papirbirk og dværgbirk.
Særligt kendetegn – heksekoste
Nogle birketræer får tætte kugleformede grentotter i kronen. Disse kaldes heksekoste og skyldes en svamp (Taphrina betulina), som får grenene til at vokse i mange retninger. Fænomenet er helt ufarligt for mennesker.
Sikkerhed
Birk er ikke giftig og anses generelt for sikker at bruge. Personer med kraftig pollenallergi kan dog reagere på birkepollen i blomstringsperioden.