Hybensirup

Hybensirup er perfekt til det søde køkken og kan bruges over is, pandekager, yoghurt eller i desserter. Med denne metode slipper du for at rense bærrene for kerner på forhånd.

Du skal bruge

  • 500 g hyben
  • 1 liter vand
  • 200 g sukker
  • Saften fra 1 citron

Sådan gør du

  1. Læg de halverede hyben i en gryde med vand, og bring det i kog. Lad det simre i ca. 25 minutter, indtil bærrene er møre.
  2. Si bær og kerner fra i en grov si. Si derefter saften gennem et klæde for at fjerne de sidste urenheder og hybenhår.
  3. Hæld saften tilbage i gryden, tilsæt sukker og citronsaft, og lad det koge ind, til det tykner (ca. 10 minutter). Jo længere tid og jo højere varme, desto tykkere bliver siruppen. Den tykner yderligere, når den køler af.
  4. Hæld den varme sirup på skoldede flasker eller glas. Opbevares i køleskab efter åbning.

Sukkeret konserverer siruppen, så den kan holde sig i op til et år, hvis hygiejnen har været god.

Tip: Undgå at koge ved for høj varme – ellers kan siruppen karamellisere og blive mørkebrun.Lav en lille test undervejs ved at hælde en smule sirup på en kold tallerken. Den viser sin endelige konsistens, når den er afkølet. Kog videre, til du opnår den ønskede tykkelse.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top