
Det er nemt at kandisere blomster, og det kan forlænge deres holdbarhed, så de ikke bliver slatne og kedelige. Du kan bruge de fleste spiselige blomster, og selv milde sorter får et fint pift af sukkeret. De kandiserede blomster er smukke som pynt på kager og desserter.
Du skal bruge
- Æggehvide
- Sukker
- En pensel
- Spiselige blomster
Sådan gør du
- Pensl blomsterne forsigtigt med æggehvide. Det kan være en fordel at bruge en pensel, så hele blomsten dækkes – eventuelt også bagsiden.
- Drys eller dyp blomsten i sukker, så den er helt dækket.
- Læg blomsterne til tørre et tørt, godt ventileret sted uden direkte sol.
Tørretiden er typisk et par timer, afhængig af temperaturen og luftfugtigheden. En vindueskarm kan være et godt sted. Nogle ovne kan indstilles til 30–40 grader, hvilket også kan bruges. Ved 50 grader bliver resultatet ofte mindre fint til de sarte blomster.