Glechoma hederacea
Korsknap er en lav, krybende urt i læbeblomstfamilien. Den er meget almindelig i Danmark og danner ofte tætte grønne tæpper på jorden. Planten spreder sig ved lange krybende stængler, som slår rod ved hvert led, og derfor kan det, der ligner mange planter, i virkeligheden være én stor sammenhængende plante.
Navnet korsknap kommer af blomstens støvdragere. De fire støvdragere modnes to og to og danner et kors, hvilket har givet planten sit navn.
Korsknap har en tydelig aromatisk duft, der minder om en blanding af mynte, salvie og peber. Smagen er kraftig, krydret og let bitter.
Planten er blevet brugt i både folkemedicin og madlavning i flere hundrede år og blev tidligere betragtet som en vigtig lægeurt i Europa.
Sæson
April – august
De unge blade kan plukkes næsten hele året i milde vintre.
Voksested
Korsknap er meget almindelig i hele Danmark, dog lidt mindre udbredt i Vest- og Nordjylland. Den trives bedst i fugtig og næringsrig jord og foretrækker halvskygge, men kan også vokse i sol.
Typiske voksesteder er:
- skove
- enge
- grøftekanter
- haver og parker
- hegn og krat
Planten breder sig hurtigt og kan danne tætte tæpper på jorden.
Opskrifter / anvendelse
Smagen er kraftig og aromatisk, og derfor bruges korsknap bedst i mindre mængder.
Unge blade egner sig godt til:
- salater
- pesto
- kryddersmør
- urtesmør
- supper
- omeletter
Ældre blade kan bruges i varme retter, men mister noget af deres aroma under tilberedning.Planten kan også tørres og bruges til urtete.Den kraftige, let bitre smag kan give en god kontrast til fede eller søde retter. Blomsterne kan bruges som pynt på desserter eller kandiseres.
Spiselige plantedele
Hele planten kan spises, men unge blade og skud er bedst.
Medicinske egenskaber
Korsknap har traditionelt været brugt som lægeplante i europæisk folkemedicin.
Den indeholder blandt andet:
- æteriske olier
- bitterstoffer
- tanniner
- flavonoider
Planten har været anvendt for sine:
- slimløsende egenskaber
- antiinflammatoriske virkninger
- milde antibakterielle egenskaber
- fordøjelsesfremmende effekt
Den er især blevet brugt mod:
- hoste og forkølelse
- bronkitis
- lettere fordøjelsesproblemer
- betændelsestilstande
Et udtræk af planten blev ofte drukket som te eller brugt i omslag til sår og hudproblemer.
Historisk brug
Korsknap var tidligere en meget værdsat lægeurt i Europa. I middelalderen blev den brugt i klosterhaver og omtalt i flere urtebøger.
Før humle blev almindelig i ølbrygning, brugte man ofte korsknap som en af urterne i den såkaldte gruit, en urteblanding der gav øl smag og holdbarhed.
Planten blev også brugt til at rense sår og som middel mod hoste og lungesygdomme. I nogle egne blev den betragtet som en styrkende forårsurt, der skulle hjælpe kroppen efter vinteren.
Kendetegn
Korsknap er en lav krybende plante med stængler, der kan blive op til 50 cm lange.Stænglerne er:
- firkantede
- bløde
- ofte behårede
Bladene er:
- nyreformede til runde
- med bløde, afrundede takker
- grønne og let hårede
Blomsterne er små og blålilla og sidder i små klaser i bladhjørnerne. Efter blomstring bøjer skuddene sig ofte ned mod jorden, hvor de slår rod og danner nye planter.
Forvekslingsmuligheder
I blomstringstiden kan korsknap ved første øjekast minde om rød tvetand, som også er spiselig. Man kan dog kende forskel ved:
- korsknaps krybende vækst
- dens runde, nyreformede blade
- den karakteristiske aromatiske duft
Rød tvetand har mere oprette stængler og andre blade.
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning ved almindelig brug. Dog bør planten anvendes i moderate mængder, da den kraftige smag og bitterstoffer kan virke stærke i større mængder.