Cochlearia officinalis
Lægekokleare er en hårdfør kystplante i korsblomstfamilien, som tidligere var meget kendt som en vigtig lægeplante. Den blev især brugt mod skørbug, fordi bladene indeholder store mængder C-vitamin. Af den grund blev planten tidligere kaldt skørbugurt, og søfolk tog den med på lange sørejser.
Planten vokser naturligt langs kysterne i Nordeuropa og trives godt i saltpåvirkede miljøer. Den tåler både kulde og hårde vejrforhold, og de grønne blade kan ofte findes hele vinteren.
I gamle dage blev lægekokleare også dyrket i køkkenhaver som både spiseplante og lægeurt. Smagen er skarp og aromatisk og minder om en blanding af karse, sennep og peber.
Sæson
Blomster – april til juni
Blade – november til juni
Planten kan findes næsten hele året, men bladene smager bedst i vinter og tidligt forår. Senere på året kan de blive mere bitre.
Voksested
Lægekokleare vokser især langs kysterne, hvor jorden påvirkes af salt.Typiske voksesteder er:
- strande
- klitter
- strandenge
- grøftekanter
- vejkanter med vejsalt
Planten er salttålende og trives bedst i solrige områder, men kan også klare lidt skygge. Den foretrækker veldrænet jord og trives ikke i meget våd jord. Den findes spredt langs de danske kyster.
Opskrifter / anvendelse
Lægekokleare bruges ofte som en krydderurt på grund af sin skarpe smag.Den kan blandt andet anvendes i:
- salater
- sandwich
- omeletter
- kartoffelsalat
- supper
- pasta
- sammenkogte retter
Planten egner sig især til retter, der mangler lidt skarphed, og den kan være god til at bryde fede retter.
Smagen forsvinder ved længere tilberedning, så planten tilsættes ofte til sidst i retten. Både blade og blomster kan spises og bruges som frisk krydderi.
Spiselige plantedele
Hele planten kan spises, men oftest bruges:
- blade
- blomster
Medicinske egenskaber
Lægekokleare har historisk været brugt som lægeplante, især på grund af sit høje indhold af C-vitamin.
Planten indeholder blandt andet:
- C-vitamin
- sennepsolier
- bitterstoffer
Disse stoffer giver planten dens karakteristiske skarpe smag.Traditionelt blev den brugt mod:
- skørbug
- fordøjelsesproblemer
- træthed efter vinteren
Den blev også betragtet som en styrkende forårsurt, der kunne hjælpe kroppen efter vinterens mangel på friske grøntsager.
Historisk brugLægekokleare har været kendt siden middelalderen som en vigtig lægeplante.Især søfolk brugte planten mod skørbug på lange sejladser. Bladene blev ofte saltede eller syltede, så de kunne holde sig længere.
I mange europæiske lande blev planten også dyrket i klosterhaver og køkkenhaver som en sund og vitaminrig grøntsag.
Kendetegn
Lægekokleare er en toårig plante, som bliver 20–50 cm høj.
Bladene er:
- glatte
- mørke
- grønne
- ægformede
- med svagt tandet kant
Nede ved jorden dannes en roset af langstilkede skeformede blade, som ofte overvintrer.
Blomsterne er små og hvide med fire kronblade, hvilket er typisk for korsblomstfamilien. De sidder samlet i klaser på plantens stængler.
Forvekslingsmuligheder
Lægekokleare kan forveksles med:
- dansk kokleare
- engelsk kokleare
Dansk kokleare kendes ved, at grundbladene visner tidligere, mens lægekokleare ofte overvintrer med grønne blade.
Engelsk kokleare har mere ægformede rosetblade med kileformet grund.
Arterne kan krydse med hinanden, hvilket kan give hybrider med stor variation. Ingen af dem er giftige.
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning.




