Taraxacum officinale
Mælkebøtte er en af de mest kendte vilde planter i Danmark. Mange betragter den som en ukrudtsplante i haven, men i virkeligheden er den en af de mest alsidige og nyttige spiselige planter i naturen.
Planten er meget hårdfør og kan vokse næsten overalt. Den breder sig let med sine karakteristiske frø, der spredes med vinden fra de velkendte hvide frøstande.
Mælkebøtten har været brugt i både madlavning og folkemedicin i århundreder. Alle dele af planten – blade, blomster og rødder – kan bruges. Den er særligt kendt for sine bitre stoffer, som traditionelt har været brugt til at stimulere fordøjelsen.
Sæson
Blade – tidligt forår
Blomster – april til juni (ofte igen senere på sommeren)
Rødder – efterår og vinter
De unge blade smager bedst før blomstringen. Senere på året kan de blive mere bitre.
Voksested
Mælkebøtte er en af de mest udbredte planter i Danmark og findes næsten overalt.nDen vokser blandt andet i:
- græsplæner
- enge
- vejkanter
- parker
- marker
- haver
Planten trives bedst i solrige områder og i næringsrig jord, men kan også vokse i mere magre forhold.
Opskrifter / anvendelse
Hele planten kan bruges i madlavning.De unge blade kan anvendes i:
- salater
- pesto
- grønne smoothies
- supper
- omeletter
Smagen er let bitter og minder lidt om rucola. Blomsterne kan bruges til:
- sirup
- saft
- gelé
- vin
- pynt på desserter
Blomsterknopper kan også syltes og bruges som en slags vilde kapers.
Rødderne kan renses, hakkes og ristes. De kan bruges i:
- grøntsagsretter
- supper
- te
- kaffeerstatning
Ristede mælkebøtterødder har tidligere været brugt som en billig kaffeerstatning.
Spiselige plantedele
Hele planten kan spises:
- blade
- blomster
- blomsterknopper
- rødder
Stænglen bruges normalt ikke, da den indeholder meget bitter plantesaft.
Medicinske egenskaber
Mælkebøtte har længe været brugt i folkemedicin og betragtes som en klassisk lever- og fordøjelsesurt.bPlanten indeholder blandt andet:
- bitterstoffer
- kalium
- flavonoider
- vitaminer (A, C og K)
Disse stoffer giver planten flere egenskaber.Traditionelt har mælkebøtte været brugt til at:
- stimulere fordøjelsen
- støtte leverens funktion
- øge urinproduktionen
- rense kroppen efter vinteren
Mælkebøtteblade virker mildt vanddrivende, mens rødderne især forbindes med støtte til lever og galde.
Historisk brug
Mælkebøtte har været brugt som både fødevare og medicin i mange kulturer.
I Europa blev planten især anvendt i klosterhaver og i folkemedicin. Den blev betragtet som en vigtig forårsurt, der kunne hjælpe kroppen efter vinterens mangel på friske grøntsager.
Under krige og perioder med fødevaremangel blev ristede mælkebøtterødder ofte brugt som kaffeerstatning.
I mange lande bruges planten stadig i dag i både te, salater og naturmedicin.
Kendetegn
Mælkebøtte er en lav plante med en roset af blade ved jorden. Bladene er:
- dybt takkede
- grønne
- ofte lange og smalle
Fra bladrosetten vokser en hul stængel med et enkelt blomsterhoved.nBlomsten er:
- klar gul
- sammensat af mange små blomster
- cirka 3–5 cm i diameter
Efter blomstringen dannes den karakteristiske runde frøbold, hvor frøene spredes med vinden. Roden er en lang og kraftig pælerod.
Forvekslingsmuligheder
Mælkebøtte kan ligne andre gule kurvblomster som fx:
- svinemælk
- høgeurt
Den ægte mælkebøtte kan dog kendes på:
- én blomst pr. stængel
- hul stængel med hvid plantesaft
- bladene sidder i en roset ved jorden
Der er ingen giftige forvekslingsmuligheder.
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning. Dog kan plantesaften hos nogle personer give mild hudirritation eller allergisk reaktion.