Tilia cordata
Lind er et stort og langlivet løvtræ, som har haft stor betydning i både natur, kultur og folkemedicin i Europa gennem århundreder. I Danmark findes flere arter af lind, blandt andet småbladet lind, storbladet lind, parklind og sølvlind. Her beskrives småbladet lind, som er den oprindelige danske art.
Lindetræer kan blive meget gamle, ofte flere hundrede år, og de har tidligere været langt mere udbredt i de danske skove. Mange steder blev de fældet gennem tiden, men enkelte store bestande findes stadig.Træet kendes især på sine duftende blomster, der om sommeren tiltrækker et stort antal bier og andre bestøvere. Linden er derfor en vigtig honningplante.
Lind kaldes nogle steder kærlighedens træ, blandt andet på grund af de hjerteformede blade. I gamle dage blev træet også brugt som samlingssted i landsbyer, hvor man holdt møder og rettergang under store lindetræer.
Sæson
Løvspring – april til maj
Blomstring – juni til juli
Blomsterne høstes bedst lige når de springer ud.
Voksested
Småbladet lind vokser naturligt i skove og skovkanter, men plantes også ofte i parker, alléer og haver.nDen trives bedst i:
- næringsrig jord
- fugtig lerjord
- sol til halvskygge
I Danmark findes en af de største naturlige bestande i Bolderslev Skov i Sønderjylland, men træet kan ellers findes spredt i hele landet.
Opskrifter / anvendelse
Lindens forskellige dele kan bruges i både det salte og det søde køkken. Lindeblomster er især kendt for:
- te
- snaps
- sirup
- saft
- lemonade
- desserter
Blomsterne har en mild, sød og let honningagtig smag.Unge lindeblade er bløde og sprøde og kan bruges i:
- salater
- sandwich
- kartoffelsalat
- omeletter
- supper
De kan også fungere som et mildt grønt element i retter. Blomster kan desuden bruges i det søde køkken til fx:
- is
- kager
- sirup
- gelé
Umodne frøstande kan blendes og bruges til at lave lindechokolade, som minder lidt om kakaomasse.
Spiselige plantedele
Blade, blomster og unge frøstande.
Medicinske egenskaber
Lindeblomster har længe været brugt i europæisk urtemedicin. De indeholder blandt andet:
- flavonoider
- æteriske olier
- slimstoffer
- tanniner
Disse stoffer giver planten flere medicinske egenskaber. Lindeblomster er traditionelt blevet brugt som:
- febernedsættende middel
- svedfremkaldende te ved forkølelse
- beroligende middel
- middel mod hoste og irritation i luftvejene
Lindete bruges stadig ofte ved:
- forkølelse
- influenza
- uro og søvnbesvær
- halsirritation
Teen virker mildt afslappende og kan hjælpe kroppen med at slappe af.
Historisk brug
Lind har haft stor betydning i europæisk kulturhistorie.
I mange landsbyer stod der tidligere et stort lindetræ på torvet, hvor man samledes til møder, dans og retssager.
Træet blev derfor ofte kaldt tinglind eller danselind. Bastfibrene fra lindens bark blev tidligere brugt til at fremstille:
- reb
- snor
- kurve
- tekstiler
Træet er også blevet brugt til træskærerarbejde, fordi det er blødt og let at arbejde i. Mange religiøse figurer og træskulpturer i middelalderen blev lavet af lindetræ.
Kendetegn
Lind er et stort træ, som kan blive op til 30 meter højt.Barken er:
- glat på unge træer
- mørkere og mere furet på ældre træer
Bladene er:
- hjerteformede
- savtakkede
- mørkegrønne på oversiden
- lysere på undersiden
Blomsterne er små, hvidgule og stærkt duftende. De hænger ned fra en lang stilk, som sidder fast på et karakteristisk forlad. Efter blomstringen dannes små runde nødder.
Forvekslingsmuligheder
Småbladet lind kan forveksles med:
- storbladet lind
- parklind
- sølvlind
Alle disse arter er dog spiselige.
En tydelig forskel er undersiden af bladene, hvor småbladet lind har rustbrune hårduske, mens de hos andre arter ofte er lysere.
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning.