Galium odoratum
Skovmærke kaldes ofte skovens vanilje, fordi den udvikler en sød og aromatisk duft, der minder om vanilje, hø og mandler. Duften bliver tydeligst, når planten tørrer eller knuses. Det skyldes stoffet kumarin, som også findes i blandt andet kanel og tonkabønner.
Planten har været brugt i århundreder i både madlavning, drikkevarer, parfume og folkemedicin. Den er især kendt fra den tyske tradition med Maibowle (majvin), hvor skovmærke trækker i vin.
Skovmærke danner ofte store tæpper på skovbunden og er derfor en af de planter, man let kan finde i store mængder i danske løvskove.
Den er mest aromatisk lige før og under blomstringen.
Sæson
Blade – marts til oktober
Blomstring – maj til juni
Den bedste smag findes normalt i foråret og tidlig sommer.
Voksested
Skovmærke vokser primært i skyggefulde løvskove, hvor jorden er fugtig og næringsrig. Man finder den ofte:
- i bøgeskove
- i skovbryn
- i parker
- i haver hvor den bruges som bunddække
Planten kan danne store sammenhængende tæpper, som dækker hele skovbunden.
Opskrifter / anvendelse
Skovmærke bruges mest som aromagiver, da smagen er kraftig. Den kan anvendes i:
- snaps og likører
- majvin (vin med skovmærke)
- sirup
- desserter
- flødeis
- chokolade
- kryddersukker
- te
- marmelade
- panna cotta
Ligeledes kan man også trække smagen ud i:
- smør
- fløde
- mælk
- sukker
- honning
- alkohol
Kreative anvendelser
- skovmærkesukker til desserter
- skovmærkesirup til cocktails
- skovmærke i hvid chokolade
- aromatiseret fløde til kager
- skovmærkeis
- skovmærke i hjemmelavet limonade
- infusion i gin
Tørrede blade kan også bruges som krydderurt i små mængder.
Spiselige plantedele
- blade
- blomster
- stængler
Hele planten kan bruges, men bladene er mest aromatiske.
Kendetegn
- hvide små stjerneformede blomster
- blade i kranse omkring stænglen (ofte 6–8 blade)
- aflange grønne blade
- tydelig sød duft når planten knuses
- danner ofte tætte tæpper på skovbunden
Bladene er glatte og sidder i kranse langs stænglen. Skovmærke er en lav skovplante, der bliver 15–25 cm høj.
Forvekslingsmuligheder
Skovmærke kan forveksles med nogle arter i snerre-slægten.
Mulige forvekslinger:
Kær-snerre – Har smallere blade og mangler den karakteristiske duft.
Hvid snerre – Har lignende blomster, men planten er større og mere grov.
Skovmærke kan kendes på sin søde kumarin-duft, som er meget karakteristisk.
Forgiftningsfare
Skovmærke er ikke giftig, men den bør bruges i moderate mængder. Den indeholder stoffet kumarin, som i store mængder kan være skadeligt.
I almindelig madlavning anvendes dog så små mængder, at det normalt ikke giver problemer.
Som tommelfingerregel bør en voksen person ikke indtage mere end ca. 7 gram tørret skovmærke dagligt.
Planten bør tørres før brug, da aromaen udvikles bedst på den måde.
Medicinsk anvendelse (historisk)
I folkemedicinen blev skovmærke tidligere brugt til:
- mild beroligende te
- søvnproblemer
- fordøjelsesbesvær
- hovedpine
- blodcirkulation
Planten blev også lagt i sengetøj eller puder, da duften skulle virke afslappende og søvnfremmende.
Sjove og spændende fakta
- Skovmærke bruges stadig i Tyskland til den traditionelle majdrik “Maibowle”.
- Duften bliver kraftigere efter tørring, fordi kumarin frigives.
- I gamle dage lagde man skovmærke i tøjskabe mod møl.
- Planten blev også brugt til at parfume vin og øl i middelalderen.
- Skovmærke bruges nogle gange i naturparfume.