Urtica dioica
Stor nælde – i daglig tale kaldet brændenælde – er en af de mest udbredte og anvendelige vilde planter i Danmark. Den er kendt for sine brændehår, som giver en sviende fornemmelse på huden, men efter tilberedning forsvinder virkningen helt.
Brændenælde har været brugt af mennesker i tusindvis af år – både som føde, medicin, tekstilplante og gødning. Planten er meget næringsrig og indeholder store mængder jern, calcium, magnesium, kalium, vitaminer (A, C og K) samt protein.
I haven er brændenælde også nyttig. Den kan bruges til at lave nældegødning, som styrker planter og tilfører kvælstof til jorden. Man laver det typisk ved at lade ca. 1 kg brændenælder trække i 10 liter vand i 1–2 uger. Det lugter kraftigt, men er en effektiv naturlig gødning.
Stænglerne indeholder stærke fibre, som tidligere blev brugt til tekstilproduktion, lidt ligesom hør. Der findes historiske eksempler på både tøj, reb og fiskegarn lavet af brændenældefibre.
Sæson
Blade – marts til november
Frø – august til november
Planten kan ofte findes hele året, især i milde vintre. De bedste spiselige skud findes i foråret, hvor bladene er mest milde og næringsrige.
Voksested
Brændenælde er en meget robust plante og vokser næsten overalt. Den foretrækker næringsrig jord og findes ofte:
- ved gårde og gamle bebyggelser
- i skovbryn
- langs hegn
- ved kompostbunker
- på brakmarker og i grøfter
Den vokser både i sol og halvskygge og er meget almindelig i hele Danmark.
Opskrifter / anvendelse
I foråret kan man plukke hele planten, mens man senere på året primært bruger de unge topskud og blade. Når planten bliver ældre, bliver stænglen sej og trævlet.nNår brændenælde varmes, tørres eller blendes, forsvinder brændehårene.
Brændenælde kan bruges i utrolig mange retter, f.eks.:
- suppeurt
- pesto
- omelet og æggekage
- pastaretter
- lasagne
- risotto
- stuvninger
- pandekager
- brød og boller
- smoothies og juice
- te
Den kan også:
- tørres til urte-te
- bruges i pesto i stedet for basilikum
- tilsættes urteolie eller kryddersmør
- blandes i urteost eller dip
Frøene kan drysses over mad eller bruges i granola. De har en let nøddeagtig smag og indeholder mange mineraler.
Spiselige plantedele
- blade
- topskud
- frø
- unge stængler
Hele planten kan i princippet bruges, men de unge dele er bedst.
Medicinsk anvendelse
Brændenælde bruges stadig i moderne naturmedicin og forskning viser flere interessante virkninger. Den anvendes blandt andet til:
Jernmangel – Brændenælde indeholder meget jern og bruges ofte som kosttilskud eller te.
Led og gigt – Ekstrakter anvendes i naturmedicin mod ledsmerter og betændelsestilstande.
Allergi (høfeber) – Nældeblade bruges nogle gange som naturligt middel mod allergiske symptomer.
Prostata – Roden anvendes i naturmedicin til behandling af forstørret prostata.
Vanddrivende – Planten virker mildt vanddrivende og bruges derfor til at støtte nyrefunktion.
Hud og hår – Brændenælde indgår i mange shampooer og hudprodukter, fordi den styrker hår og hovedbund.
Kendte næringsstoffer
Brændenælde indeholder bl.a.:
- jern
- calcium
- magnesium
- kalium
- silicium
- vitamin A
- vitamin C
- vitamin K
- protein
Faktisk indeholder unge nældeblade mere protein end mange grøntsager.
Kendetegn
- savtakkede blade
- blade sidder parvis modsat hinanden
- dækket af små brændehår
- grønne hængende blomsterklaser
- firkantet stængel
Planten er tvebo, hvilket betyder at han- og hunblomster sidder på forskellige planter. Planten kan blive op til 1 meter høj.
Forvekslingsmuligheder
Skovnælde
Har smallere og længere blade og færre brændehår.
Sumpnælde – Har kraftige brændehår på stænglen og blanke blade.
Liden nælde – Mindre plante med kraftige brændehår.
Døvnælde – Kan ligne brændenælde, men brænder ikke og har ofte tydelige blomster.
Forgiftningsfare
Ingen risiko for forgiftning. Planten kan dog give sviende hudirritation, når man rører ved den. Nogle mennesker kan få en mild allergisk reaktion. Når planten tilberedes, tørres eller fryses, forsvinder brændehårenes virkning.
Sjove og spændende fakta
- Brændenælde er larveplante for flere sommerfuglearter, bl.a. admiral og dagpåfugleøje.
- I vikingetiden blev nældefibre brugt til tekstiler og sejl.
- Under 1. verdenskrig blev brændenælder igen brugt til stofproduktion.
- Nældete har været brugt i folkemedicin i flere hundrede år.
- Planten kan indeholde op til 25 % protein i tørret form.