Aegopodium podagraria
Skvalderkål er en flerårig plante i skærmplantefamilien og er for mange kendt som en sejlivet haveplage. Den spreder sig hurtigt via underjordiske rødder, og selv små rodstykker kan danne nye planter.
Selvom den ofte bekæmpes i haver, er skvalderkål faktisk en meget velsmagende spiselig plante, især når de unge lysegrønne skud høstes tidligt på sæsonen.
Hvis man klipper eller slår planten ned flere gange i løbet af sæsonen, vil den danne nye friske skud. Det giver mulighed for at høste den flere gange og samtidig undgå, at planten bliver bitter ved blomstring.
Sæson
Marts – september
Bedst tidligt på sæsonen, hvor bladene er lysegrønne og meget møre. Senere på året kan man stadig finde nye skud, især hvis planten bliver slået eller klippet.
Voksested
Skvalderkål findes over hele Danmark.Den vokser især i:
- haver
- skovbryn
- parker
- krat
- vejkanter
- næringsrig jord
Planten trives bedst i fugtig og næringsrig jord og bryder sig ikke om meget tørre steder.
Opskrifter / anvendelse i køkkenet
Skvalderkål har en mild, frisk og let urteagtig smag, der minder om en blanding af persille, gulerodstop og mild selleri.
De unge blade kan bruges både rå og tilberedt. Den er især god i:
- salater
- sandwiches
- pesto
- supper
- pandekager
- omeletter
- grøntsagsretter
- tærter
- grønboller og brød
Den kan bruges på samme måde som spinat eller persille. Populære anvendelser:
- Skvalderkålspesto
- Grønne pandekager med skvalderkål
- Urtesmør
- Forårssuppe
- Fyld i tærter
Planten egner sig ikke særlig godt til tørring, men kan fryses, hvis den blancheres kort først.
Blomster og frø kan også spises og bruges som dekorativt drys på salater og varme retter.
Spiselige plantedele
- unge bladestænglerblomsterfrø
De unge blade og skud er de bedste i køkkenet.
Medicinsk anvendelse
Skvalderkål har historisk været brugt i folkemedicin, især mod urinsyregigt, hvilket også afspejles i det latinske navn podagraria. Planten indeholder blandt andet:
- C-vitamin
- mineraler
- flavonoider
I dag bruges den dog mest som fødevareplante, hvor den bidrager med næring og friske grønne blade tidligt på året.
Kendetegn
Skvalderkål bliver typisk 30–50 cm høj, men blomsterstængler kan blive op til 1 meter.
- tredelte blade
- spidse og savtakkede bladkanter
- trekantet og hul bladstilk
- hvide blomster i skærme
- frisk grøn farve
Bladene har en mild duft og smag, der minder om persille eller selleri.
Forvekslingsmuligheder
Skvalderkål er en skærmplante, og derfor kan den i teorien forveksles med andre planter i samme familie. Begyndere bør være opmærksomme på giftige skærmplanter. Dog er skvalderkål forholdsvis let at kende på:
- de tredelte blade
- trekantet bladstilk
- den karakteristiske vækst i tætte bestande
Vellugtende hulsvøb kan minde om skvalderkål, men den er meget sjælden i Danmark.
Forgiftningsfare
Der er ingen kendt forgiftningsfare ved skvalderkål. Den er en almindelig og sikker spiselig plante, når den er korrekt bestemt.