Cirsium
Tidsler er en stor gruppe planter i kurvblomstfamilien, og de fleste kendes på deres tornede blade og lilla blomster. Selvom mange ser dem som ukrudt, er tidsler faktisk spiselige og nyttige planter.
Alle danske tidsler i slægten Cirsium kan spises. De kan være lidt besværlige at håndtere på grund af tornene, men når de renses, gemmer planten på flere gode grøntsagsdele.
Tidsler er i familie med artiskok og kardon, og nogle dele af planten kan minde om dem i smag og anvendelse.
Sæson
Overjordiske dele / maj – oktober
Blomster / juli – september
Rødder / kan graves det meste af året, bedst i efterår eller tidligt forår. De unge skud og blade er bedst tidligt på sæsonen.
Voksested
Tidsler er meget almindelige i Danmark. De vokser især på:
- marker
- enge
- strandvolde
- vejkanter
- brakmarker
- lysåbne naturområder
De trives godt i næringsrig jord og solrige områder.
Anvendelse i køkkenet
Flere dele af tidsler kan bruges som grøntsager. Blade og unge skudUnge blade og skud kan bruges i:
- salater
- supper
- grøntsagsretter
- stuvninger
Når bladene bliver større og mere tornede, kan man skære tornene fra og bruge bladmarven, som er mild og grøntsagsagtig.
Stængler – Stænglerne kan skrælles og bruges lidt som:
- asparges
- selleri
- kardon
De kan spises rå, dampes eller steges.
Blomsterknopper – Uåbnede blomsterknopper kan tilberedes som små artiskokker. De koges eller dampes og spises ved at skrabe den spiselige del af.
Rødder – Pæleroden kan bruges rå eller tilberedt. Den kan:
- koges
- steges
- bages
Smagen er mild og let nøddeagtig.
Nye torne – De helt unge tornespidser bliver bløde ved tilberedning og kan også blendes i:
- pesto
- grønne saucer
- smoothies
Når planten bliver ældre, bliver den hurtigt sej og trevlet, og den er derfor bedst tidligt på sæsonen.
Spiselige plantedele
- unge blade (og marv)
- nye skud
- stængler
- blomsterknopper
- rødder
- blomster
Historisk brug
Tidsler har været brugt som føde i mange kulturer.
I Middelhavsområdet har man i århundreder dyrket kardon, som er en nær slægtning til tidsler. Den spises stadig i mange lande.
I Norden har tidsler tidligere været brugt som nødføde og grøntsag, især de unge skud og rødder.
Nogle steder har man også brugt tidsler til at fremstille osteløbe, da visse arter indeholder enzymer, der kan få mælk til at størkne.
Tidsler har desuden haft betydning i folklore og symbolik. I flere lande er de blevet set som symboler på styrke og beskyttelse, fordi de er så svære at røre ved.
Kendetegn
Tidsler kan være en- eller flerårige planter og bliver typisk mellem 50 og 150 cm høje.
- tornede blade
- tandet bladkant
- kraftige stængler
- lilla eller purpurfarvede blomster
- blomster samlet i kurve
Rodsystemet består ofte af en pælerod med lange underjordiske udløbere.bDer findes mange forskellige tidselarter i Danmark, blandt andet:
- agertidsel
- kær-tidsel
- horsetidsel
- lancet-tidsel
- kruset tidsel
- nikkende tidsel
- tornet tidsel
Forvekslingsmuligheder
Tidsler er meget karakteristiske planter og er svære at forveksle med andre arter.De fleste arter i tidselslægten kan spises.
Forgiftningsfare
Der findes ingen giftige tidsler i Danmark, og der er ingen kendt risiko for forgiftning.
Man bør dog være opmærksom på tornene, som kan gøre planten vanskelig at håndtere uden handsker.