Syltede grønne valnødder

Syltede grønne valnødder er en sand delikatesse og passer særligt godt til ostebordet, i salater eller som tilbehør til kraftige retter. I denne opskrift tilsættes en smule rom, men det kan sagtens udelades.

Valnødderne skal samles i juli, inden nødden begynder at forstene. Skallen må ikke være hård i midten – de skal være helt bløde hele vejen igennem.

Du skal bruge

  • 1 kg grønne valnødder
  • 1 kg sukker
  • 1,5 dl eddike
  • 1 dl rom (50 %)
  • 1 vaniljestang

Sådan gør du

  1. Prik huller i valnødderne på kryds og tværs.
  2. Læg dem i vand i 14 dage og skift vandet mindst én gang dagligt for at trække garvesyren ud.
  3. Kog valnødderne i frisk vand, til de er sorte og møre (op til ca. 1½ time).
  4. Bring sukker og eddike i kog og lad lagen køle ned til stuetemperatur under låg.
  5. Flæk vaniljestangen og skær den i passende stykker, så der kan komme et stykke i hvert glas.
  6. Tilsæt rom til den afkølede lage og hæld den over valnødderne i skoldede glas, så de er helt dækket.

Lad dem trække mindst et par uger før åbning. Uåbnet kan de holde sig i mange år, hvis de opbevares køligt og mørkt.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top